LUNDQUIST

Lundquist

Lundquist

Lundquist

Lundquist

Man ser en støvet vej for sig
på den støvede vej går
nej
   ikke en soldat
   men en lille dreng

denne lille dreng
som går på den støvede vej har
   nej
   ikke et tornyster på ryggen
   men en plasticpose i hånden

i plasticposen er der
nej ikke ingenting
der ér nemlig noget i plasticposen
som den lille dreng der går på den støvede vej har i hånden

nede i plasticposen ligger et hjerte

det er et kæmpestort hjerte

det er så stort et hjerte
at det er meget større end posen det er i
i hånden på den lille dreng

hjertet kommer fra en tid
som den lille dreng aldrig har oplevet selv
men da han fandt hjertet
og tænkte:
det her hjerte skal jeg have med hjem
da var det i genkendelse
hjertet lå der bare
   midt på stien i skoven
og fyldte det hele

den lille dreng
var måske ikke så lille endda

ihvertfald var han stor nok til at løfte hjertet op fra stien
og lægge det ned i posen
og stor nok
til at bære posen
og stor nok til at ønske
at han kunne blive ved med at bære posen

vi der kan se ham
vi er mange der kan se ham
ser at han stadig går på den støvede vej
nu går han foran os
og vi ser på hans ryg
og på posen der svinger i hans hånd
og vi ved hvad der er i posen
og vi ved at han er på vej hjem

Lundquist

der står Lundquist på posen