SPEJLSAL


der var en tid
jeg bevægede mig rundt i en spejlsal
vi kender godt en spejlsal
hvor reflektioner komme til én fra alle vægge
og der er labyrintiske gange
og hemmelige døre
og blinde gyder
og pludselige møder
   med forvrængede billeder

det ville være dejligt at kunne sige at...
jeg SMADREDE det hele!
og kom ud på dén måde
en sejr i mit liv
   jeg kunne bære videre
   og tænke tilbage på
   den gang
   den gang
   den gang
      da jeg smadrede spejlsalen

men jeg kom bare ud
   jeg ved ikke hvordan
jeg har tit tænkt på det

måske gik jeg igennem et sted
igennem et spejl

men så skulle jeg jo være i en spejlet spejlsal
og stadig være der!
men jeg kan ikke se mig selv
eller sku jeg tænke: Nåeh ja jeg ka jo ikke se mig selv
   dét er dérfor!