HELT UALMINDELIGT

jeg har dit billede hængende på væggen
det er pænt rammet ind

hvis jeg står det rigtige sted
   i lyset fra vinduet
så er det næsten som at stå foran et spejl
se mit eget ansigt
   indrammet i guld
og dit ansigt
svagt
   nedenunder

det er ikke så ualmindeligt
ät jeg står her
   i lyset fra vinduerne
det er ikke så ualmindeligt
men hvad der tilgengæld ér ualmindeligt
er at jeg aldrig nogensinde støver dig af

jeg tror når jeg flytter herfra såe
så er jeg sgu nødt til både at tage mine vinduer med
og varmerørerne foran
   dit billede
   og væggen du hænger på
og gulvet jeg står på så jeg kan stå i den rigtige højde
og luften jeg indånder
og trangen til at stå her
og tiden jeg står her
   jeg er simpelthen nødt til at tage det hele med

for ellers er jeg nødt til at efterlade dig her det forstår du godt ikk?
og jeg ved ikke helt hvordan du har det med tanken om at
en anden end jeg kan stå her og
   falde dybt ind i reflektionen

men nu er jeg selvfølgelig ikke flyttet endnu
og det bliver da dag indimellem

ja det bliver da dag indimellem
   det gør det
det er dag lige nu
   så længe det varer

så længe det varer