HAVE MED GITTER AF METAL

 

spinkle sange
spinkle gange
gåture med dig
gennem skoven ned mod vandet
spinkle sange
vi synger sammen
   når vi går
gennem huset
gennem året
gennem livet
som er
   vores
      sammen

ssssssspinkle sange!
spindelvæv
du fjerner
   ssspindelvæv
      med din hånd
      din hånd er som en
          økse
spinkle sange
vi går gennem huset
og det er nyt
det er vores hus
og det er nyt
fordi vi er her!
vi går gennem skoven ned mod vandet
   og stien er én vi træder

sssøde ven
ssssssig mig hvor du er
jeg har tabt dig af syne

jeg ssså! dig
da du steg op på metalgitteret omkring haven
jeg så at du havde en madkurv i hånden
og et tæppe under armen
    og jeg så at du næsten fløj over
    det virkede som om du var vej væk
       som om du skyndte dig
   som om at du næsten ikke kunne vente med at komme ud på den anden side
og selv da jeg lagde kikkerten fra mig
   ku jeg se dig
      som en lille plet for mit indre øje
         en plet der forsvandt
            ned mod vandet
               væk fra huset
og jeg var lige ved at kalde efter dig
   men jeg råbte bare inde i mig selv
      STANDS!
      råbte jeg

fra tårnværelset
kan jeg se trækronerne bevæge sig
og noget bevæge sig
   gennem bladene
som krusninger på en havoverflade
jeg forestiller mig:
det er dig i skoven
måske er det din parasol der stikker op

har du spissst din mad
   og ligget på dit tæppe?

Spinkle sange
gennem lange gange
i det hus som er vort
som er mit-vores hus

og endnu kløver din hånd spindelvævet som en økse
endnu trækker du en hånd langs med væggen mens du går
   ned gennem gangene
som for at sikre dig at det er der
huset
og står jeg stille
og ser dig gå
forsvinder du om et hjørne

og når jeg kommer derhen
er der du der ikke mere
ikke i værelserne ikke i gangen
ikke på trappen

men du er indeni mit hus

og jeg ser dig fra vinduet

nnnnnu klatrer du over muren igen

du har ikke noget tøj på

ddddu hænger næsten fast på piggene!

men dit ansigt stråler
og du er våd
som om du har sssvømmet

fra vinduet ser jeg det hele
jeg behøver end ikke kikkerten
jeg ser dig

du stryger en hånd langs med væggen mens du går
du synger