BÅD MELLEM KYSTER


mmmmmmmmmm
ssssmagen af dig
ahhh

som at være en hængekøje spændt ud mellem to træer
og vinden tager i mig
og det her er et billede
det her en erindring
det her er en tanke om noget som er sket
men det er aldrig sket
det er aldrig sket

sssmagen af sig

og jeg er en båd
der sejler mellem to landsdele
i fast rutefart
og klokken er tolv middag
og bølgerne klukker om båden
og der er ingen passgerer med
men jeg sejler alligevel
og det her er en erindring
det her er et billede
det er her er en ihukommelse af noget der aldrig er sket

ahhh
men smagen af dig

og jeg er sgu solen
jeg er sgu solen der bager
der bager ned på din krop
og vækker hver en lille pore
og trækker små dråber af salt sved
dækker din krop bader din krop

og jeg er solen der slikker dig

jeg er solen der slikker dig
fra tolv middag
til seks
og det her er et billede
det her er en drøm
det her er en drøm om noget som aldrig er sket
og måske aldrig sker
   igen

mennnnn
ssssmagen af dig

uhmmm smagen af dig


den forbandede smag af dig
den helt fantastisk eventyrlige varme og bløde smag af dig