SWING PISKEN OG DRÆB

 

Når jeg tænker tilbage i tiden for at få et glimt
af dig ved jeg, at der ikke har været nogen siden
der har været i stand til at elske mig.
Ånder er ikke fløjet forgæves, de er stadig her
ikke i Bombay eller La Paz, men lige bag øjet
som i et spejl.
Når jeg presser mit øre mod jorden kan jeg høre
du hvisker: stol ikke på hallucinogenerne, tro ikke
på passiv lyst.
Vi rejste i rullestol fra kys til kys.
Elskede vi ikke med Modesty og Linda og glem ikke
fantomet fra Sahara. Et skulderklap fra Freud der lod
os forstå at så langt ude var vi dog ikke, men de sorte
stod alligevel på fingeren da vi absolut ville hjem.
I denne forbryderspireby burde vi hædre den store
banan, hvori der smugles heroin der skønnes anvendeligt
af ganske mange danske, skam over den der umuliggør
en kraftig rus.
Tak til mafiaen. Omsider fik de øjnene op for vores
elementære behov. For den store skare af unge der gik
tabt da mørket omsider sænkede sig over den nydanske
middelalderlovgivning. Det er folkeligt at være ufolke-
lig.
Mange, mange tak til mafien, den rigtige mafia.
Tak for den store tillid, der er, når et hovedkvarter flyttes
helt fra Holland til København. marsailles er ude, det
amerikanske spejderkorps DEA/CIA corp. ordnede den
lille forretning.
Jeg ved godt hvorfor direktør Bramfri ikke længere
tør færdes på Vesterbro. Idag risikerer selv øverste
gorilla at møde sin datter ifærd med at sprede
benene for en eller anden hund i baggården.
Og mange fik rynker og mange rev håret ud i ærgrelse
over deres børns kærlighed til det uforklarelige
stof der elskes højere end simpelt arbejde - hårdt
arbejde - med løn.
Om vi kan vinde kærlighed tilbage som vi måske
aldrig har haft, det ved kun ånder og ministre og
profeter der færdes i de højere luftlag, hvor smerte
og jubel føles som en irriterende kløe i røven. Hvor
folks tårer får en til at ræbe.

I jorden hvor selv den flotteste
forvandles til en ussel mand
Hvis ingen da kan li mig
vil jeg håbe ormene kan

© th hansen og kunstnerforeningen "BARK", 1981