denne side: /_undervis
home:menneske.dk/krabat
opdateret 8/3/05

SKOLE OG UNDERVISNING

 

I skrivende øjeblik (25.2.03) går jeg på CVU (Københavns VoksenUniversitet) i Skovlunde i den hensigt at få et stykke papir på, at det er ok at lukke mig ind til voksne, som vil undervises. Meget teoretisk uddannelse - endnu alt for teoretisk for min smag; jeg hører til typen, der lærer bedst med tingene i hånd, i konfrontation med det håndgribelige. Men det lykkedes mig at skrive en opgave - min første teoriopgave nogensinde - og koncentrerede mig i dén forbindelse om at binde fællesskabet og håndtering af modstand mod at tage imod læring sammen.

Jeg er af den holdning, at den politiske demokratiform med håndsoprækning og flertalsstemme er dét, der splitter ethvert samfund og enhver gruppe: i vinderne, dém der vandt plads i det store fællesskab og fik deres vilje (delvis) igennem, og dem der ikke fik plads eller deres igennem.

I et flertalsdikatur kan det tidslige aspekt, at tiden går, udligne følelsen af tab - derved at man selv oplever at være med i flertallets beslutninger - men der vil altid være nogen, som ikke passer ind; som altid vil befinde sig i det ofte ret uhomogene mindretal. Hér mener jeg, at fællesskabet skal give slip på sit fælles mål og tillade disse outsidere at være med til at forme et nyt mål for alle. Dvs. det store fællesskab, flertalsfællesskabet, skal tillade sig selv at blive sårbart, og rykke sig mod outsiderne, når outsiderne ikke kan finde noget, der kan muliggøre at de rykker sig mod fællesskabet.

Opgaven hedder "FÆLLESSRUM OG KLASSERUM - om demokrati som tavs viden og brugen af fællesskabet i imødegåelse af tavs viden". Er den god? Nej, det er givet ikke tilstrækkelig, hvis man skal se på hvor blindt alle godtager håndsoprækning som løsning på problemer. Og jeg er ikke selv særlig fællesskabskompetent, og har givet ikke den store forståelse eller realistiske sans, når vi taler politisk/national demokrati. Opgavens svaghed er nok, at jeg har haft for store ambitioner. Men døm selv: fællesrum og klasserum.pdf    [hent Acrobat reader]

PS. Fællesskabet er efter min mening menneskenes eneste væsentlige bidrag på Jorden.