|
20.12.00
Jules Verne var professionel drømmer -
samtids-kritikeren og den mentale opfinder i det 19. århundrede,
der fikserede sin samtids (uudtalte) drømme på papiret,
og indenfor rammerne af sin tids almene forståelse af den industrialiserede
verdens teknologier gjorde det plausibelt for almindelige mennesker,
at disse drømme kunne realiseres - for en pris.
Men hvad
drømmer vi om i dag? Hvad er det for drømme, vi hver især
har, der udgør vores kollektive fundament - 150 år efter
Jules Verne?
|
|
|
25.12.00 Nettets
udvikling går imod, at alle er on-line hele tiden. Hvis man fra
politisk hold ikke tager konsekvenserne af denne udvikling og understøtter
de kunstnere økonomisk, hvis kunstformer nemmest lader sig duplikere
og fremvise på eller via computeren, melder 2 meget tydelige scenarier
sig omgående:
1) I værste fald: Man
vil ikke længere have kunstnere, som vi forstår kunstnere i
dag (år 2000), indenfor de pågældende kunstformer - skrift,
lyd, foto, grafik, TV og film, og måske også malekunst (hvis
holdningen til det plastiske ændrer sig)
2) Vurderet ud fra i bedste
fald vil kunstnere - som evner at udbrede og udbygge kendskabet til sig
selv, så den forbrugte tid giver et økonomisk afkast, trods
tab af salg som følge af elektronisk piratkopiering og -distribution
- til at begynde med blive færre og færre, og sidenhen blive
offentligt eje i et omfand, der aldrig før er set: Reklame- og mechandize-sponserede
digtere, musikere, forfattere osv.
Dér VIL komme mange
mange flere penge til den virtuelle verden, men (igen) uden politisk
støtte til seriøst arbejdende kunstnere i risikogruppen
vil kun en tilsvarende vækst i personlig handel fra personlige
servere kunne sikre disse kunstnere et vist underhold - fordi de vil
være i stand til at sælge egne værker, på egne
præmisser, og ofte meget billigere end hvis det var gennem mellemmænd.
Og dette kræves offentlige bredbåndsindvesteringer.
Hvis vi bare bliver stående
og ser på, at teleselskaberne bliver så store, at de kan
tillade sig at fortsætte med at forsinke udviklingen af bredbåndsnet,
indtil de selv kan følge med den op med færdigpakkede e-salgsløsninger,
risikerer ikke blot de sårbare kunstnere men til sidst alle på
nettet at al profit vil gå til at holde de store store, snarere
end at komme alle til gode. Endnu mere statiske markedsmekanismer og
magten centreret på endnu færre hænder.
Hvis vi håndhæver
vores ret til at være on-line hele tiden, og flytter alt hvad vi kan
af vores medbestemmelse dén vej, er der håb for, at vi, forbrugere
og brugere kan nå at forme nettet tilstrækkeligt efter individuelt
køb og salg, inden kolosserne kan nå at lægge sig totalt
på alt markedsmekanisk - som de har gjort det på TV.
Bare tænk: Hvis der
er noget jeg vil sælge fra min server, skal pengene via dit kontokort
(finger- eller retinaaftryk?) bare gå direkte fra din konto og
og direkte ind på min - ikke noget med fordyrende mellemled. Den
er den eneste måde samfundet kan redde sine eksperimenterende
kunstnere på: Hvis en truet kunstner vil kunne gøre sine
produkter så billige, at folk er villige til at tage flere chancer,
og ikke kun køber mainstream, fordi 47 fordyrende produktions-
og formidlingsled skal have déres del, og 5.000 aktionærer
skal have deres, så f.eks. en skide cd skal koste fra 1-3 arbejdstimer
for et almindeligt menneske
Men denne form for handel kræver at vi vænner os til at være
on-line, hele tiden, og til at købe hos hinanden, snarere end gennem
kolosserne. Og det kan vi sagtens. Blot er vi indtil tilkomsten af kontantoverførsel
Person-til-Person nødt til at stole lidt mere på hinanden -
eller måske bare nødt til at stole på, at én der
personligt sælger noget, vi synes er rigtig fedt, også er et
menneske, som er til at stole på...
|
|
|
26.12.00
man skal holde sig fra biorytmer, hvis man har en tro på,
at noget kan siges at være konsistent for det enkelte menneske.
og ønsker at bevare dén tro
man kan få stor glæde
af biorytmer, hvis man har en behov for at få sin fokuseringsevne,
udholdenhed og vilje testet op imod et lidet konsistent, men ubesejrligt
grundlag: ens egen krop.
|
|
