TIBETANSK SHAMANISME OG GENKALDELSE AF SJÆLEN
En weekend-workshop med John Myrdhin Reynolds

GUIDED MEDITATION I:
REJSE TIL VERDENSTRÆET

 

1. SHAMANENS TELT

Vi befinder os på en græsdækket, solbeskinnet steppe, der strækker sig i alle retninger.
Det er midsommer, og solen står højt på himlen over os.
Det tykke, fyldige græs er frodigt og grønt.
Lyden af fugle.
Den fugtige jord, duften af nyt græs og vilde blomster.
Milde briser trækker bølger hen over græstæppet.
På denne uendeligt store steppe,
hvor alt er åbent og uhindret, fra horisont til horisont,
ser vi os omkring, og idet vi vender os mod Nord,
får vi øje på et skinddækket kuppelformet telt ikke langt bort,
der står for sig selv i solen,
som eneste tegn på menneskelig tilstedeværelse.
Her på midten af den udstrakt bølgende steppe.
Vi ser, at pælene i denne yurt er dækket af dyreskind,
bemalede med sære fremstillinger af dyr, der hopper omkring.
Pælen ved siden af indgangen er øverst besmykket
med den tørrede hovedskal fra et mægtigt hornet dyr
og vajende rævehaler som flag i brisen.
Fra en anden pæl blafrer vindhestens banner.
Skindflappen på teltet er trukket til side
og døråbningen ind til yurtens mørke indre venter os.........

Vi går langsomt hen mod den ensomt beliggende yurt
midt på den udstrakt bølgende steppe.
Vi ser, at døråbningens sider
bærer tegnene for sol og måne.
Der synes ikke at være nogen i nærheden;
yurten og området er forladt,
og dog fornemmes et venligtsindet, afventende nærvær,
og det føles som om vi er ventede,
det er os, man venter på.
Vi stander ved døråbningen
og oprigtigt respektfulde beder vi om tilladelse til at træde ind.
Vi stirrer ind i det dybe mørke indenfor og føler, at vi er velkomne.
Vi går ned i knæ og kravler ind i den kuppelformede yurts mørke indre,
hvor eneste lyskilder er en lille røgåbning foroven
og en lille olielampe af ler på et pelsdækket bord i det ene hjørne.
Yurtens indre er cirkulært,
og fra teltpælene hænger mange sære ting
skåret i ben og i horn, eller skabt ud af sten og bronze.
Og i stabler opad yurtens vægge ligger dyreskind
og mange kjortler af blødt hjorteskind
og hovedprydninger med fjer fra ørne og eksotiske fugle.
Og der er trommer og rasler i forskellige størrelser og former,
bemalede med indviklede dyre- og blomstermønstre........

Modsat indgangen, i skyggerne op mod den fjerneste væg,
findes et spejl
Vi træder ind foran dette kropsstore spejl og stirrer ind i det.........
Er det vores egen reflektion.........
Er dette billede frem for os, denne reflektion, hvem vi er? Ser vi på os selv eller på en anden? Som andre ser os? Eller som vi ser os selv?

Da du vender dig bort fra spejlet,
finder du dig draget mod en af shamanens hjorteskindskjortler.
Det er meningen, du skal have den.
Du tager den i dine hænder og trækker den over hovedet.
Alle shamanens klædestykker i yurten er dine at bruge af,
og du vælger en fjerklædt hovedudsmykning og sætter den på dit hoved.
Derpå samler du én af trommerne op, én som taler til dig.
På dette sted mellem verdenerne kan du blive præcis, hvad du ønsker.
Kig ind i spejlet igen, som ind i en drøm,
og lav dit billede om til en kraftfuld skikkelse,
en shaman, kvinde eller mand som du selv vil, alderen som det passer dig bedst.........
Kig nu på billedet af den shaman, du er blevet.
Du er nu shamanen.
Du er nu reflektionen i spejlet.
Mærk den lange hjorteskindskjortel, der dækker din krop;
mærk fjerene i dit hår.
Du er shamanen.
Hvad er dit navn?
Hvis du kender det, så hold det hemmeligt; det er kun for dig at vide.
Se på væggen bag ved spejlet.
Bag spejlet er det en anden døråbning.
Træk skindflappen til side og nyd synet af lyset,
af den soldækkede verden udenfor, så lysende og klar.
Endnu engang knæler du, og kravler nu gennem denne passages åbning,
og da du atter rejser dig op,
træder du ud i sollyset på den udstrakt bølgende steppe,
med dens briser, og græstæppet bølgende fra horisont til horisont.

 

2. VERDENSTRÆET

Tag nu ni skridt,
og vend dig så og betragt shamanens telt med solen stående på himlen ovenover.
Dette er portåbningen, hvorfra du kom.
Vend dig nu mod Nord, med solen i ryggen,
og idet du ser viidere end dine nærmeste omgivelse,
se mod horisonten i Nord.
Dér, så langt borte at det næsten går i et med himlen,
aner du omridset af noget rage op fra den bølgende steppe,
det er et kæmpe træ,
der står ganske alene,
med bladdækkede grene, der rager langt op mod himlen.
Medbringende din tromme går du i retningen af træet mod Nord.
I løbet af hvad der føles som timer, eller måske kun få øjeblikke,
kommer du tættere og tættere på det enorme træ
med alle dets snoende grene, der rækker ind i alle verdener.
Da du er endnu tættere på, kommer træet med alle dets grene og blade
til at dække hele himlen over dit hoved
og sollyset strømmer ned gennem sprækkerne i det overdådige fletværk af blade og grene.
Overalt mellem de mange grene
er der tusindvis af fugle i hele regnbuens væld af farver
og imellem grenene øverst oppe sidder en stor gylden ørn
indhyllet i flammer.
Hvem er disse fugle?
Deres sang fylder luften.
Disse lyde når dine ører, mens du går hen mod træet,
og du begynder at forstår fuglenes sprog.
Hvad siger de?
Du går tættere hen mod træets omfavnsrige fod
og får øje på de enorme rødder, der går dybt ned i jorden.
Mellem disse rødder springer en kilde med rent vand.........
Vandet er krystalklart, og køligt, og springer med en stille, blød lyd.
Ved siden af kilden under det enorme træ
er en gammel mosklædt sten,
dækket af indhuggede ur-gamle tegn og symboler.
Og omkring foden af stenen har en slange rullet sig sammen,
lysende grøn i farven, og enorm.
Uden brug af ord byder slangen dig at drikke af det rene vand.
Det er køligt og forfriskende.
Dernæst sætter du dig med ryggen opad træet og kigger mod Syd.
Fordi du har drukket af kilden, forstår du nu betydningen af symbolerne på den gamle sten.
Siddende under træet
med øjnene vendt mod det bølgende græslandskab mod syd,
tager du din tromme og begynder at synge.........

Dette er din sang.
Du er nu ét med træet, der fylder alle verdener.
Ovenfra mærker du lyset og varmen
og energien fra solen på himlen falde på bladene.
Du mærker brisen mellem grene og blade.
Du mærker de himmelske energier flyde gennem dig.
Det store træs rødder under dig
strækker sig nedad, dybt ind i Jorden.
Du mærker dem trække energierne op fra Jordens dybder
som livets vand.
Himmel og jord er nu forenede, det foroven og det forneden.
Du kan mærke energiernes strøm;
du kan mærke livets puls.
Dit åndedræt er nu denne strøm og denne puls.
Bare mærk dit åndedræt og simpelthen vær i det,
bare vær i dette åndedræt som er træets liv, livet i træet,
som er alt liv i ebbe og flod..........

 

3. TILBAGEVENDEN

Nu har solen bevæget sig langt over middag
og skyggerne bliver lange.
Det er nu på tide at vende tilbage.
Du rejser dig og takker respektfuldt alle, der var til stede ved træet
og som støttede i din rejse dertil.
Stadig bærende din tromme, går du mod syd, væk fra træet.
Snart kommer shamanens telt til syne igen på steppen.
Kort efter er du atter ved åbningen i yurten.
Gå ned i knæ og kravl indenfor.
Du hænger trommen og din shamandragt og hovedbeklædning tilbage,
hvor du fandt dem.
Du takker dine Shamanistiske Slægtninge for deres venlighed og deres vejledning,
for skønt de nu er usynlige for os, er de trods alt til stede i teltet.
Et blik i spejlet viser, at du er tilbage
til billedet som det ser ud i din hverdag.
Gå til den modsatte væg,
og idet du kommer ud gennem flappen for åbningen i yurten,
vender du tilbage til vores almindelige verden.
Du føler dig styrket og fuld af ny energi.
Og du åbner dine øjne.

 

(oversat af kenneth krabat, 1999)