home: menneske.dk/krabat
sidst opdateret 19/7/06

Hvordan kan man OGSÅ klare sig som skriver?

Der er mange muligheder for at klare sig som skriver, hvis man - uden endnu at have økonomisk frihed til at arbejde med noget, man i bedste fald først ser det økonomiske afkast af 1-3 år efter færdiggørelsen, og i almindeligste fald sjældent tjener noget særligt på i direkte* afkast - ønsker at vie skriveriet maksimal opmærksomhed.

Hér er en af årsagerne til, at skrivere indimellem nærmes med en blanding af ærefrygt og overbærenhed - "hvordan TØR du?" og "AT du gider!" Men den lange tråd fra aktion til reaktion er vel også en af kongsmærkerne ved en skriver - at turde gide forsøge på at forbinde de mange subjektive og fælles punkter af prægnant og endnu uimpregneret virkelighed... til en mere eller mindre afkodelig skitse af noget aldrig før sét. Et afstukket, et indhegnet lod med baghave i en af et utal af hvide pletter på det menneskeliges landkort.

De to, som gennem historien typisk har udforsket og videreformidlet dette landskab - landsbyens historiefortæller og landsbyens shaman - behandles med samme form for ærefrygt og overbærenhed, indtil behovet for dem opstår. Samme forskel råder mellem anepåkalderen og digteren, kronikøren og healeren. Begge bygger på forlangende bro mellem for og nutid, den første relativt uintrusivt - fremviser, afdækker tidens kultur og dens mennesketyper til gruppens alméne moro og gysen - den anden er en person-af-person-afdækning, der fordrer et vist selv-arbejde af modtageren, et vist sjælearbejde. Forebyggelse og reparation kunne man kalde det. Eller tryghedsskabelse og trygheds-gen-skabelse.

De færreste mennesker piller ved trygheden, andet end hvis det er strengt nødvendigt. Tænk dit, som du jo skal, og tag dine nødvendige forholdsregler i valg af skrift. Og evt. først derefter... indtægtskilde.

tekst © kenneth krabat 2002
opdateres efter tid og behov
mail med gode forslag

* Indirekte afkast er f.eks. foredrag og undervisning med udgangspunkt i det skrevne.


OGSÅ Løsarbejde - blandt løsarbejder-vikarbureauer er det ikke usædvanligt, at folk tilbydes arbejde i perioder, hvilket måske ikke er så attraktivt for dén, som gerne vil slippe for at skulle arbejde hver dag, eller kun vil arbejde i en bestemt periode eller indtil næste måneds regninger er sikret. Men så er det godt at vide, at der er mange vikarbureauer, og så længe at man siger nejtak på en ordentlig måde, måske gør sin situation eller behov klar i få ord, har man stadig den fornødne frihed og muligheden for at fortsætte med at arbejde lidt hér og dér, stort sét efter eget hoved.


OVERSÆTTE

Der er dét ved at oversætte bøger, at man endnu under den nugældende lov får penge under biblioteksloven for de oversættelser, man har stående på danske biblioteker. DVS.: hvis man som ung forfatter laver et par gode oversættelser, der kommer bredt omkring, kan man senere i sit forfatterskab ikke blot drage fordel af en fast årlig tilføjelse til den (ofte) spartanske indtægt, nej man har også mulighed for at bruge dette beløb som brækstang for nye projekter.

Sådan hér: Skattevæsenet vil gerne se, at man har indtægt af sine bøger. Men skattevæsnet skelner ikke mellem om bibliotekspengene kommer fra oversættelser eller fra bogudgivelser. Relateret virksomhed, kan man sige - og det er næppe nogen hemmelighed, at det rent bibliotekspengemæssigt ofte bedre kan betale sig at oversætte end skrive digte... Nå, men med en årlig VENTET og forudsigelig pose penge i hånden fra bibliotekspengene har man altid et grundlag at fratrække udgifter fra. Udgifter, der gør én i stand til at rejse, eksperimentere, holde sig ajour med ny litteratur og ret og simpelt vedligeholde dét kontor, som en forfattervirksomhed næppe kan klare sig uden, det være sig papir, skrivemaskinefarvebånd, porto og konvolutter, eller computer og adsl. Det koster noget at lave noget... men man kan kun trække det fra, hvis man har en til faget relateret indtægt.

Hér kommer bibliotekspengene ind. Faktisk burde det være et forlags pligt at tilbyde enhver af sine debutanter muligheden for at lave nogle nemme oversættelser; det svarer nemlig til at investere i disse forfatteres fremtid. Og der er ikke noget, som i dén grad kan overbevise én om sin forfatteridentitet som at forsøge at overbevise skattevæsnet om, at dét er man altså!

Vi tager den én gang til: Med en fast årlig indtægt fra bibliotekspengene, er det nemmere at overbevise skattevæsnet om, at man er seriøs med sin skrivekarriere, og man har derfor mulighed for at holde møllen i gang - også selvom man er nødt til at lave fast lønarbejde i perioder for at få det hele til at hænge sammen.

Så, er du debutant - så løb dit forlag på dørene for at få lov til at oversætte fra et sprog, du kender godt, til det sprog, du kender bedst (det behøver jo ikke være dansk...). Og HUSK, at betalingen, du modtager for oversættelsen, også rummer den tid, du bruger på korrektur - for 400 sider nemt 2x2 dages arbejde eller mere...