home: menneske.dk/krabat
sidst opdateret 19/7/06Hvordan kan man OGSÅ klare sig som skriver?
Der er mange muligheder for at klare sig som skriver, hvis man - uden endnu at have økonomisk frihed til at arbejde med noget, man i bedste fald først ser det økonomiske afkast af 1-3 år efter færdiggørelsen, og i almindeligste fald sjældent tjener noget særligt på i direkte* afkast - ønsker at vie skriveriet maksimal opmærksomhed.
Hér er en af årsagerne til, at skrivere indimellem nærmes med en blanding af ærefrygt og overbærenhed - "hvordan TØR du?" og "AT du gider!" Men den lange tråd fra aktion til reaktion er vel også en af kongsmærkerne ved en skriver - at turde gide forsøge på at forbinde de mange subjektive og fælles punkter af prægnant og endnu uimpregneret virkelighed... til en mere eller mindre afkodelig skitse af noget aldrig før sét. Et afstukket, et indhegnet lod med baghave i en af et utal af hvide pletter på det menneskeliges landkort.
De to, som gennem historien typisk har udforsket og videreformidlet dette landskab - landsbyens historiefortæller og landsbyens shaman - behandles med samme form for ærefrygt og overbærenhed, indtil behovet for dem opstår. Samme forskel råder mellem anepåkalderen og digteren, kronikøren og healeren. Begge bygger på forlangende bro mellem for og nutid, den første relativt uintrusivt - fremviser, afdækker tidens kultur og dens mennesketyper til gruppens alméne moro og gysen - den anden er en person-af-person-afdækning, der fordrer et vist selv-arbejde af modtageren, et vist sjælearbejde. Forebyggelse og reparation kunne man kalde det. Eller tryghedsskabelse og trygheds-gen-skabelse.
De færreste mennesker piller ved trygheden, andet end hvis det er strengt nødvendigt. Tænk dit, som du jo skal, og tag dine nødvendige forholdsregler i valg af skrift. Og evt. først derefter... indtægtskilde.
tekst © kenneth krabat 2002
opdateres efter tid og behov
mail med gode forslag* Indirekte afkast er f.eks. foredrag og undervisning med udgangspunkt i det skrevne.
OGSÅ Løsarbejde - blandt løsarbejder-vikarbureauer er det ikke usædvanligt, at folk tilbydes arbejde i perioder, hvilket måske ikke er så attraktivt for dén, som gerne vil slippe for at skulle arbejde hver dag, eller kun vil arbejde i en bestemt periode eller indtil næste måneds regninger er sikret. Men så er det godt at vide, at der er mange vikarbureauer, og så længe at man siger nejtak på en ordentlig måde, måske gør sin situation eller behov klar i få ord, har man stadig den fornødne frihed og muligheden for at fortsætte med at arbejde lidt hér og dér, stort sét efter eget hoved.
- OGSÅ Alterna, Danvikar, Man2Man, vikarbureauer på Tyfon.dk - alt muligt fra håndværkshjælp til kontorarbejde
- OGSÅ Studenterhjælpen - hele landet; bruger kun studerende, hvilket af og til kan føre til, at man indenfor sit kommende fag bliver tilbudt et fast vikariat et års tid, der fører til at man dropper studiet
- OGSÅ Løsarbejderformidlingen i Tøndergade - København (hverdage fra 06). Lager, kantine, den slags. Ikke mange udfordringer, men der er næste altid job at få, til laveste løn eller lige over.
- OGSÅ Handicaphjælper - 2 store på Sjælland: Pia og Pernille, og Bruger/Hjælper-formidlingen; se evt. på jubiis index over formidlinger. Det er ofte meget fysisk hårdt arbejde, der ikke i skrivende stund kræver en uddannelse, da man ansættes af brugeren og gives den fornødne optræning. Jeg kan ikke anbefale 24 timers vagter, da disse er til fare for både brugeren og én selv.
- OGSÅ Hyrevogn - hele landet. Kan jeg anbefale nogen at køre hyrevogn? Nej, hvis det foregår som nattevagt. Men, der er selvfølgelig altid nogen, som kan udholde at arbejde om natten gennem længere tid uden at blive psykotisk eller bare ganske enkelt miste forbindelsen med venner og familie.
- OGSÅ Sort arbejde - betyder, at man arbejder uden at betale skat af sin betaling; det er fristende, men det er ulovligt. Og kommer nogen til skade pga. dét, man laver, hænger man selv på den. Og man får hverken feriepenge eller penge afsat til alderdommen.
OGSÅ Arbejdsdirektoratet
OGSÅ Arbejdsløshedsgodtgørelse (G-dage) til løsarbejdere?OGSÅ Foredrag - alle, også skrivere, har noget de kan eller ved bedre end alle andre. Noget, de stred sig ud af, hen imod, opvæksten i familien kun med mænd, cykelturen over Andesbjergene, den personlige opdagelse af aktiv eksistentialisme, og alt det andet vi mennesker ved, som de andre måske gerne vil tage ved lære af over et par timer. Mange turnerer også med deres seneste bog eller deres forfatterskab, faktisk eller projekteret.
- OGSÅ Højskoler
- OGSÅ Folkeskoler
- OGSÅ Gymnasier
- OGSÅ Daghøjskoler
- OGSÅ Aftenskoler
- OGSÅ Medborgerhuse
- OGSÅ Virksomheder
- OGSÅ Cafeer og Barer
OGSÅ Oplæsninger - selv som begynder er det ikke sjældent, at man kan få et honorar for at læse op, men har man ikke et navn endnu er honoraret som oftest naturalieøkonomisk: "hver deltager får 2 øl", "fri fadølsbar til deltagerne", "der er mad kl. 19 til oplæserne", "transporten er betalt, men overnatning er eget ansvar" osv. Det kan være meget sjovt en årerække, men senere i karrieren vil man nok oftere sige ja til den type nær-gratis oplæsningsarrangementer, hvis man ser dem som en velkommen udfordring eller et godt formål - og hyppigere lade ens navn og udgivelser lægge pres på arrangører, så de ikke forledes til at tro, at forfattere har frikort til butikker, bolig og offentlige transportmidler. Det kaldes at aktualisere sit selvværd. Det kaldes også: Tror du, jeg er idiot?!
- OGSÅ Højskoler
- OGSÅ Folkeskoler
- OGSÅ Gymnasier
- OGSÅ Daghøjskoler
- OGSÅ Aftenskoler
- OGSÅ Medborgerhuse
- OGSÅ Virksomheder
- OGSÅ Cafeer og Barer
- OGSÅ Del af andet show
- OGSÅ På gaden
OGSÅ Undervisning - med lidt omtanke kunne nogle af vore evner, talenter, erfaringer præciseres så godt, at et forløb kunne struktureres omkring dem, som andre måske gerne ville deltage i, over en weekend, en uge, en måned, en sæson, et år.
- OGSÅ Højskoler
- OGSÅ Folkeskoler
- OGSÅ Gymnasier
- OGSÅ Daghøjskoler
- OGSÅ Aftenskoler
- OGSÅ Privat
- OGSÅ e-undervisning
- OGSÅ Konsulenttjeneste
OGSÅ Oversættelse - mange mener, fordi de elsker et sprog, eller en forfatter/instruktør/sangskriver/osv, at netop de ville være den bedste til at oversætte samme til dansk eller et andet sprog, til glæde for andre og for glæden ved at gøre det. Og måske får de ret. Ét enkelt menneske på ét enkelt forlag bør ihvertfald ikke være dén, som stjæler energien ud af forsøget på at komme ens kærlighed nærmere (hold fast!). Og måske tjene lidt på det samtidig. Men der er også...
- OGSÅ Bog, blad og musikforlag
- OGSÅ Magasiner og aviser
- OGSÅ Sange
- OGSÅ video og film-tekstning
- OGSÅ Versionering
- OGSÅ Tolkning
OGSÅ Understøttelse - at være beskyttet af unødvendighed for at tjene til dagen og vejen kan have andre omkostninger - f.eks. følelsen af at skulle leve op til andres forventninger, at skulle præsentere en sikker og uigennemtrængelig facade overfor ens benefaktorer, at skulle lyve f.eks. overfor socialforvaltningen, at skulle love sig selv ting, man ikke ved om man kan leve op til - men er man dedikeret nok, bliver alle disse ting sekundære, hvis man i en periode virkelig behøver slet ikke at skulle tænke på, hvor pengene kommer fra.
- OGSÅ Kontanthjælp
- OGSÅ Legater
- OGSÅ Fondsmidler
- OGSÅ Mæcen
- OGSÅ Familien
OGSÅ Forudsigelige og pludselige indtægter - ja, kort og godt penge man ikke har, ikke har endnu, måske aldrig får, måske kommer til at bruge inden man får dem, får frataget inden man får dem, men de er alligevel væsentlige at regne med i det billede, som er forfatterens økonomiske år, om lidt og på sigt.
Der er dét ved at oversætte bøger, at man endnu under den nugældende lov får penge under biblioteksloven for de oversættelser, man har stående på danske biblioteker. DVS.: hvis man som ung forfatter laver et par gode oversættelser, der kommer bredt omkring, kan man senere i sit forfatterskab ikke blot drage fordel af en fast årlig tilføjelse til den (ofte) spartanske indtægt, nej man har også mulighed for at bruge dette beløb som brækstang for nye projekter.
Sådan hér: Skattevæsenet vil gerne se, at man har indtægt af sine bøger. Men skattevæsnet skelner ikke mellem om bibliotekspengene kommer fra oversættelser eller fra bogudgivelser. Relateret virksomhed, kan man sige - og det er næppe nogen hemmelighed, at det rent bibliotekspengemæssigt ofte bedre kan betale sig at oversætte end skrive digte... Nå, men med en årlig VENTET og forudsigelig pose penge i hånden fra bibliotekspengene har man altid et grundlag at fratrække udgifter fra. Udgifter, der gør én i stand til at rejse, eksperimentere, holde sig ajour med ny litteratur og ret og simpelt vedligeholde dét kontor, som en forfattervirksomhed næppe kan klare sig uden, det være sig papir, skrivemaskinefarvebånd, porto og konvolutter, eller computer og adsl. Det koster noget at lave noget... men man kan kun trække det fra, hvis man har en til faget relateret indtægt.
Hér kommer bibliotekspengene ind. Faktisk burde det være et forlags pligt at tilbyde enhver af sine debutanter muligheden for at lave nogle nemme oversættelser; det svarer nemlig til at investere i disse forfatteres fremtid. Og der er ikke noget, som i dén grad kan overbevise én om sin forfatteridentitet som at forsøge at overbevise skattevæsnet om, at dét er man altså!
Vi tager den én gang til: Med en fast årlig indtægt fra bibliotekspengene, er det nemmere at overbevise skattevæsnet om, at man er seriøs med sin skrivekarriere, og man har derfor mulighed for at holde møllen i gang - også selvom man er nødt til at lave fast lønarbejde i perioder for at få det hele til at hænge sammen.
Så, er du debutant - så løb dit forlag på dørene for at få lov til at oversætte fra et sprog, du kender godt, til det sprog, du kender bedst (det behøver jo ikke være dansk...). Og HUSK, at betalingen, du modtager for oversættelsen, også rummer den tid, du bruger på korrektur - for 400 sider nemt 2x2 dages arbejde eller mere...