KLO:
Nej, vi befinder os under jorden, i en gravet gang.

VIRRE:
Sludder, vi er da ude i det tomme rum. Her ér ikke noget...

SYRE:
(afbryder)
Hér? Findes dét?...
Nej, hvis der overhovedet fandtes noget at være overbevist om,
det var umuligt at tvivle på, så ville det være... at hvis der ikke er noget,
så er der dermed et eller andet...
og dét er ikke mig. Dét er helt sikkert... vist nok.

MOD/MED:
Nej.

KLO:
Hvem sagde det?

MOD/MED:
Bare nej!

VIRRE:
Det nytter ingenting bare at benægte.

KLO:
Hvad mener du med Nej? Du kan da ikke bare sige nej!

MOD/MED:
Nej!

VIRRE:
Det var vist ikke en benægten. Nok mere...
(tøver)
altså, bare nej...! 

SYRE:
Et helt almindeligt almindeligt ord uden de store armbevægelser.

KLO:
Hvad var så det, der lige ramte mig?

VIRRE:
Hvor!? Har du noget at blive ramt i, måske?

KLO:
Det skulle jeg mene!

FREM:
Altså, det er ikke fordi, det interesserer mig,
men hvis I holdt op med at spilde tiden, kunne
vi måske finde vejen ud af det her tårn...

KLO:
(korrekser halvhjertet)
Mine...

SYRE:
Spilde hvaffor en tid?
Tid er jo ikke andet end en infantil ophobning af fiaskoer
og uudlevede drømme... 
(tøver)

KLO:
(korrekser eftertrykkeligt)
MineGANG!

VIRRE:
Hør, er I ikke bare lidt forvirrede!?
Jeg er sikker på, at hvis vi bliver svævende her længe nok,
kommer der nok en planet eller noget andet forbi, som vi kan stige af på.

SYRE:
(mumler)
Jeg mener...
(tøver)
hvad er der at nå?

FREM:
Jeg skal bare ud herfra.

VIRRE:
U-tålmodighed...

FREM:
Hvem sagde det?
Skulle vi ikke lige forsøge at være lidt alvorlige her!

SYRE:
Der var den igen! Hér!
(ironisk)
Hvor ér det nu, det er?

FREM:
Jamen, så må jeg jo selv prøve.

MOD/MED:
Ja. Prøve kan man jo altid!

FREM:
Tag lige og klap i... 
(tøver)
Hey... der er noget hér... et øjeblik...

SYRE:
(bryder ind, hånligt)
Idioten bliver ved med at tale om tid og rum som det var størrelser,
man kunne forholde sig til...

VIRRE:
Kan vi ikke bare vente? Det hele løser sig nok...

KLO:
Det hele!?
Har du måske oplevet at noget løste sig af sig selv!?

VIRRE:
Hvad er der gør, at du tilsyneladende ved alt?

SYRE:
(til sig selv)
Jeg tror, vi hører syner. Jeg gør ihvertfald.

SKABER:
(alfaderlig)
Stop nu med at skændes. Dig, der har fat i noget...

SYRE:
(selvironisk)
Det må være mig...

SKABER:
(uantastet)
... fortsæt bare. Hvad er det, fortæl os om det?

KLO:
Hvem var det? Hvad bilder...
Hvem har givet dig myndighed over mig?

SYRE:
Og mig...?

SKABER:
Det har du.

SYRE:
... Det kan jo overhovedet ikke lade sig gøre...

MOD/MED:
Og især mig! Især mig...

SKABER:
Det har I!

VIRRE:
Mig må du godt bestemme over.
Det er ok. Det har alligevel ingen betydning.

FREM:
Altså... der ér noget lige her...

SYRE:
Lige...!?

SKABER:
Det er ikke fordi jeg brændende ønsker at bestemme;
jeg vil blot gerne være til...

VIRRE:
Jae, undskyld, jeg blander mig...
men hvem er det, der taler, hvis du ikke er til?
Ja, jeg spørger bare.

FREM:
Det er altså lige som om... det er lige som noget, der flaprer...
som antydningen af noget, der ikke er der endnu...

SYRE:
Jae, det er ikke fordi jeg er i tvivl, men...

FREM:
... men det kan komme, hvis jeg bare få rigtig fat,
eller måske bare hiver til... vent lige lidt...

SYRE:
(højt)
... er der nogen, der ved, om vi overhovedet findes?

KLO:
Jeg ved godt, hvem der sagde det!

MOD/MED:
Og hvem var så det, hva!?
S'følig findes vi ikke. Det må da være klart for enhver.

KLO:
Det var dig med tårnet.

SYRE:
Nej. Det var mig med ingenting...

FREM:
Ingenting...?

SYRE:
Ja, enten var jeg der ikke,
eller også sagde jeg ikke noget, jeg er ikke helt sikker.

MOD/MED:
Var hvor!?

SYRE:
Ja. Det er blandt andet en af de ting, jeg ikke er helt sikker på
om jeg forstår, at jeg forstår...

MOD/MED:
Jeg fatter ikke en lyd!

VIRRE:
Det gør jeg heller ikke.
Har du det ikke helt godt...?

KLO:
Jeg ved til gengæld godt hvor vi er.
Vi befinder os i en minegang, 300 meter nede under jordoverfladen,
25 km nord for Johannesburg, i Sydafrika,
på det afrikanske kontinent, på planeten
Jorden, i stjernetågen Mælkevejen, i Galaxen B1, i
Universet Der Aldrig Er Opdaget...
Og jeg vil gerne ud herfra...

VIRRE:
Hvorfor vidste jeg ikke det? Er du helt sikker?

MOD/MED:
Det her er sgu for langt ude! Ka' jeg lige få en oversættelse?

SYRE:
(sagte)
Jeg har aldrig været.

FREM:
Hvordan kan du egentlig være så sikker på det...?

MOD/MED:
Ja, hvordan?
Først siger du en hel masse, og så siger du, du ikke findes.
Hvem er det så, der taler?

SYRE:
Det var ikke det, jeg sagde...

FREM:
Hvad med om I lige var lidt ansvarlige!?...
Jeg har fat i noget hér...!

MOD/MED:
Ka' vi ikke tale, mens du tænker, er det dét?

KLO:
Hvis noget, tror jeg snarere det forholder sig omvendt...

VIRRE:
Hvor er I kloge alle sammen...

FREM:
Selvfølgelig må I tale, men det virker bare som om,
I slet ikke er interesseret i at komme ud herfra.

VIRRE:
Ud! Jamen, vi ér da ude...

SYRE:
Vi ér slet ikke...

VIRRE:
... Det er da ind, vi skal. Ikke ud.
Vi skal da ikke længere ud end det her.
Her er jo ingenting! Det er jo ikke til at holde ud!

KLO:
Man kunne, blot forsøgsvis, naturligvis,
anlægge en helt anden synsvinkel...

FREM:
Sikkert...!

KLO:
(hæver stemmen)
... for eksempel ved at påkalde sig eksistensen af objektivitet,
og herigennem, på afstand, betragte alt,
om overhovedet kan give mening. Da...

MOD/MED:
Christ!

KLO:
... Da vil objektet, stadig indenfor rammerne af den påkaldte objektivitet,
være et spørgsmål om at komme ind.
Altså at komme det observerede nærmere, bevæge sig.

SYRE:
Det kunne jeg ikke have sagt bedre...
(tøver)
Tror jeg nok...

MOD/MED:
Jeg giver op!

FREM:
Hvis I skal lege, kan I så ikke vente, til jeg er er ude herfra?

MOD/MED:
Nej, jeg giver fortabt! Kaster håndklædet i ringen,
bider i det sure æble, sluger kamelen!
Jeg tror gerne, jeg vil ud. Eller ind; eller noget.
Det her tærer på mig...

KLO:
Nå, så der ér flere med noget at miste!

MOD/MED:
Jeg er træt...

VIRRE:
Det er jeg ikke!

SYRE:
Hvordan er man træt?

VIRRE:
Hey! Vent lige lidt! Vent lige lidt! Måske... Det er som om...
Det er som om der er noget hér,
der ikke var der før... som om...

FREM:
Jeg tror nu altså stadig, vi er i et tårn.

MOD/MED:
Er det nu tror!?

SYRE:
Jeg er mere og mere overbevist om, at vi sikkert slet ikke er.

SKABER:
Lige nu, eller i al fremtid?

SYRE:
(kvikker lidt op)
Hvem sagde det?

SKABER:
Det gjorde I.

SYRE:
Og hvem er så det?

MOD/MED:
Jeg tror, jeg vil sove.

FREM:
Hvordan gør man det?

SYRE:
Hør, jeg fik ikke noget svar! "Og hvem er så dét"!...

MOD/MED:
Sådan hér, tror jeg...

FREM:
Hvad gør du?

SYRE:
Kan jeg lige få et svar, måske!!?

FREM:
Hallo, hvad gjorde du? Er du der endnu?

KLO:
Jeg tror, nogen har opdaget søvnen.
Spørgsmålet er så bare, om det er muligt at uopdage den.

VIRRE:
Ja, det er helt sikkert. Jeg er en gang vågnet.

FREM:
Hvordan var det, hvad gjorde du?

VIRRE:
Jeg er ikke helt sikker. Der er ikke så meget at sammenligne med...

KLO:
Jeg har fundet noget hér! Jeg har fat om noget... jeg tror, det er et hul!
Kan I se, der er noget, der ændrer sig... jeg tror, det er lys!

MOD/MED:
Hold kæft, hvor I larmer! Kan I ikke bare lade mig sove!?

KLO:
Jeg tror, at nogen har uopdaget søvnen...
Er der ikke lige én, der kan tage fat hér?

VIRRE:
Jeg har det som om jeg ikke bevæger mig mere...
Eller måske snarere...

MOD/MED:
Tage fat hvor? Jeg ka' sgu ikke se noget!
Er der overhovedet nogen, der kan se noget?

KLO:
Kan du ikke se lys?

VIRRE:
(uantastet)
... Eller måske er det som om jeg bevæger mig baglæns
eller imod eller... noget...

SYRE:
Kan du måske?!

KLO:
Nå ja, se og se... det er vel så meget sagt,
men noget skal man jo kalde det.

MOD/MED:
Jeg vil bare sove, lad mig nu sove...

FREM:
Du kan da bare gøre, som du gjorde før.

SYRE:
Prøv lige at klappe i alle sammen! Lad os lige få noget helt på det rene:
Hvem mener at kunne se noget,
der i mangel af bedre kan beskrives som lys?

KLO:
Lys! Helt bestemt lys!

FREM:
Jeg er ikke sikker... Et eller andet.

MOD/MED:
Nu ved jeg det! Man skal ikke prøve,
man skal bare lade sig falde... så sover man.
Tænk, at jeg ikke er kommet på det noget før!

VIRRE:
Jeg ved ikke helt, hvad det er jeg oplever.
Er der nogen, der har det ligesådan?

FREM:
Det ved jeg ikke. Hvad oplever du?

VIRRE:
Det ved jeg som sagt ikke...
Jo, vent lidt. Der er noget hér. Det kommer nærmere.
Jeg tror, vi rammer det lige om lidt.

KLO:
Jeg fatter ikke, hvad du fabler om, men...
er er ihvertfald hul hér. Hvis I vil med, så er det nu.
Jeg vil ud nu!

FREM:
I kan også komme med hér.
Jeg har fundet en vej ned, jeg tror, det er en trappe.

SYRE:
En trappe!? En vaskeægte trappe!? S
ådan én, man kan stå på, og gå på, og falde ned af,
og bruge hvis man skal et sted hen, der ikke fører lige ud?

FREM:
Jeg tror, det er en trætrappe. Det føles som træ.

SYRE:
Hvis det kan mærkes, er det godt nok til mig. Jeg er med.

KLO:
Nå, men så er det nu!

VIRRE:
Ja, det er sikkert rigtigt...

FREM:
Hør, hvad med soveren?

SKABER:
Bare lad ham sove. Det vil gøre ham godt.

VIRRE:
Hvad er en ham?

SKABER:
Kom nu bare af sted. Ud venter ikke.

MOD/MED:
krid nu! I larmer...

SKABER:
De er væk nu. Sov du bare.
Ja... langsomt lade sig falde... såådan... ind i søvnen...
uhmmm, jaee... jaee...

EXIT