Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt
Bøn
(1802) |
|
Fra ét forkælet menneske til et andet, tror jeg. Om end jeg nok ville tilføje denne linie /og lykkeligere, om aldrig jeg skal glemme hvorfor// Måske har han ligget på sine knæ, og så besværgende det var ham muligt manet billeder frem af det sværest opnåelige for en mand af hans stand: Retten til at forme sin egen skæbne - at blive udfordret af livet på de områder, som fattigfolk dagligt kæmpede med og imod. Måske, jeg ved ikke om navnet snyder. Og måske er hans ønske slet ikke fromt. Måske det svarer til at forsøge at kravle ned i en flaske? Hellere ikke mærke noget som helst, end ikke få dét, han længes efter allermest? Men nøgleordet hér er helt klart "mildt". Det pisser mig af. Anmoder man skæbnen om indgriben, må man tage dét, som følger - hvordan det end ser ud. Hvorfor ellers overhovedet forsøge at skifte bane!? Subjektivt, Kenneth Krabat
|