Hafdan Rasmussen
Noget
om en poet...
Det kan
ikke være mig,
som går om i denne nat
med en månestråleglorie
som skygge på min hat.
Denne nat er kun en drøm.
Denne drøm er kun en leg.
Denne mand er kun et barn.
Det kan ikke være mig.
Hvad
er det, som går omkring
med en sjæl, der ligner min,
med en brillestang på næsen
og med stille musetrin?
Jeg kan se ham, hvor han går.
Jeg kan ikke få ham fat.
Denne mand, som en ern dreng
med en månestrålehat.
Se, nu
standser han og ler!
Se, nu bøjer han i knæ,
mens han snakker med en skovmus
bag et lille kroget træ.
Jeg er her, og han er der.
Å, nu flyver han sin vej!
Han har store vinger på...
Det kan ikke være mig!
(Tosserier,
første samling)
|
---
Og
hvad kan ma saa lære af det? er det berømte spørgsmål
BørneTV's overlærer, Gotha Andersen, altid stillede efter
endt ironisk, kiærlig,
|