JA SÅ JEG

ja, så jeg
mindes med omhu
vore sporadiske møder ved vasken
du siddende på karkluden
med dit søvngængerlook af dén
der uforvarende falder ind i en
200 årig samtale still going strong

ja, så jeg
kom aldrig til at indfri mit løfte
du ved: det med turen tilbage
til barndomslandet og de forcromede huller i jorden
der var ingen hjemme
da jeg bankede på
og gardinerne bevægede sig ikke

ja, så jeg
kom aldrig videre end hértil
ved vasken
sammen med dig
jeg indrømmer der ikke er meget hjerte i dét
men hvad ville du egentlig mere
end at blive våd i røven?

ja, så jeg
tænker på dig
det gør jeg
men tvivler på at du egentlig findes
mere eller dén gang
i mig eller nogen anden
og har nogen reel betydning mere

ja, så jeg
har taget skridt til at fjerne dig fra vasken
jeg skal vaske op
lige om lidt
så hvis du lige gider humme dig
fjerlet eller ud af vinduet
det bestemmer du selv

ja, så jeg
har ikke smidt mine voldstanker
ud med badevandet som du foreslog
de lever i bedste velgående
når jeg tænker på dig
måske var det dine øjne? din mund? dine inane tanker?
hvad var det egentlig du ville hvis du ville noget?

ja, så jeg
vender dit minde ryggen
klemmer en smørbums ud af venstre øjebryn
og blinker til dig med det højre
øje
som du lukkede døren på en gang
husker du?

ja, så jeg

 

 

 

kenneth krabat 2001