året som et

jeg ser året som en søjle
der langsomt synker i jorden
og sletter de dage begraver den tid
  som ikke bliver brugt

jeg ser året som et hav
uden skibe på
og der er ingen horisont at længes imod
  kun en forestilling indeni

jeg ser året som et firben der taber halen
når man uforsigtigt
  kommer til at vække det af søvnen i solen

jeg ser året
som det tabte
  der aldrig kan vindes tilbage

jeg ser året
og jeg ser
ingenting

1.1.2000
kenneth krabat