CORPVS REGIVS
- mellemgulv -


det er ikke savn, jeg savner
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
hold mig FAST! jeg går let i stykker
 Krigsbørnene kommer hjem

hånden på maven; er du dér?
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
ikke ville - vil! VIL!
 Krigsbørnene kommer hjem

hvorfor fylder du så meget, når du ikke er her?
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
min skat, min slikkeping tornysterfór
 Krigsbørnene kommer hjem

lad mig være. Bare lad mig være. Stop så! Så SLIP dog, for fanden!
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
akkeleje... åkande... morgenfrue
 Krigsbørnene kommer hjem

nej, nej... ikke mere Verden lige nu!
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
slå mig til jeg elsker dig igen!
 Krigsbørnene kommer hjem

MIN maren i kæret er MIN!
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
kunne jeg bare rykke træer op, med rode
 Krigsbørnene kommer hjem

der skal ikke skorte på noget som helst. INTET!
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
avlshingst? hvad fanden er det for en investering?
 Krigsbørnene kommer hjem

hvor er du smuk
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
et vejkryds er ikke nødvendigvis en beslutning!
 Krigsbørnene kommer hjem

at hade at frygte at skulle dø for at nå
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
jamen... du får ALT!
 Krigsbørnene kommer hjem

kom ikke hér og sig... Noget Som Helst!
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
gir jeg hende lov, hører jeg op med at eksistere.
 Krigsbørnene kommer hjem

der skal ikke herske tvivl om, hvor jeg står. Jeg Stå Hér!
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
fra mig til dig; det ér jo jul
 Krigsbørnene kommer hjem

der er ikke dét, vi to ikke ku have nået.
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
toreadoren kysser tyrens næseryg.
 Krigsbørnene kommer hjem

passer det dig at lege i aften?
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
det her er noget af en ramsaltet affære. Bringer I ud?
 Krigsbørnene kommer hjem

du ka bøje sandheden, men du ska ikke ta fejl!
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
jorden er melet, jeg spiser af det, græder imens
 Krigsbørnene kommer hjem

er det nu, vi vi vi skal være heste?
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
verdens gladeste øjne, græder først når jeg går
 Krigsbørnene kommer hjem

grædetrang, vi flyder bare med
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
tak, jeg står lige godt hér, som jeg hænger på dig
 Krigsbørnene kommer hjem

i tyve minutter kyssede vi døden væk... Tyve...
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
spørg mig om alt! Be mig om alt!
 Krigsbørnene kommer hjem

elskov dræber mig aldrig; uden dør jeg heller ikke
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
jeg lader løbe og løber af mine kinder - intet stopper
 Krigsbørnene kommer hjem

hvorfor lige mig? Hvorfor mig? Hvorfor overhovedet?
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
et skelet at bygge krop på, til låns, ikke til fals
 Krigsbørnene kommer hjem

hvordan skulle ord kunne sige: "jeg elsker dig ikke"?
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
tilbudsvarer! Ihhh hvor vi kan få! Og SPARE!!!
 Krigsbørnene kommer hjem

hvad vil du mig egentlig? Og i går?
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
det er savnet, der gør mig ældre. Vores tid, jeg græder.
 Krigsbørnene kommer hjem

hvis noget står uden at holde, hvad holder det så?
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
alvorsfuld, indsigtsfuld, angerfuld, begær.
 Krigsbørnene kommer hjem

min skat min elskede... mit liv
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
kun tåber frygter ikke frygten. Ikke?
 Krigsbørnene kommer hjem

læg dig i mine drømmearme og lad mig... lad mig...
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
vil nogen tage fra? Fadet er jo helt fyldt!
 Krigsbørnene kommer hjem

du skider ikke mine ord ud igen! Du gør ikke!
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
dine veninder går mig bag ryggen
 Krigsbørnene kommer hjem

aldrig mere: du og jeg; altid: dig og mig. Altid...
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
var der nogen, der sagde noget fornuftigt?
 Krigsbørnene kommer hjem

forstå mig ret: Mit had er kun fortvivlelse - det er da nemt nok
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
hvad er du egentlig god for? Såd'n, med det hele?
 Krigsbørnene kommer hjem

der er flere tænder i dén mund end der er sår efter bid
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
kom nu. Du ka jo godt!
 Krigsbørnene kommer hjem

parasitter spiser gråd og ikke tårer
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
strømmen forsvinder også i et hul i jorden
 Krigsbørnene kommer hjem

tænk at blive træt sammen med dig...
 Krigsbørnene løber hjemmefra.
min drøm...
 Krigsbørnene kommer hjem

 

kenneth krabat
århus 1994