Om et forlags etiske forpligtelser overfor forfatteren


Der skal to til en tango
Af Kenneth Krabat, digter og forfatter

Information 30.  juni  2005, kommentar


Samfundet behøver, at forfattere tør søge nye veje, gå i rette med konventionerne og først derefter tænke på økonomien. Det har Lindhardt og Ringhofs direktør Hesseldahl ikke fattet

 

Martin Glaz Serups (MGS) brev med 'fritstillelse' fra forlaget Lindhardt og Ringhof, (L&R) to måneder før hans bog skulle udkomme, prægede sidste uges debat.

Information hørte om 'fritstillelsen', kontaktede MGS for uddybelse, og spurgte så forlagsdirektør Morten Hesseldahl fra L&R om forfatterens fritstillelse havde grund i forlagets dårlige økonomi - hvortil forlagsdirektøren surt replicerede ved at give forfatteren ansvaret for kontraktbruddet, idet han offentligt gav salgstal og anmeldelser som årsag til fritstillelsen.

Kontraktbrud, desavoureringen af forfatteren og forlagets opfattelse af salgstal og anmeldelser som argument for om unge forfattere skal opdyrkes, fik fem af forlagets forfattere, heriblandt undertegnede, til offentligt at sige, at vi ikke vil tilbyde L&R manuskripter under de vilkår.

Jeg taler for mig selv; ikke for 'gruppen' af forfattere, når jeg oplever det uforståelige, at problemet skulle være et spørgsmål om forlag og forfattere, der ikke taler samme sprog, som Morten Hesseldahl gør det til. Forfattere vil også gerne sælge bøger, men hertil fordres forlagets respekt for 'varen'.

I et personligt 'samarbejdsophørsbrev' til L&R den 22. juni brugte jeg ironi og sagde, at jeg som smal forfatter nødig ville friste forlaget til flere dårlige dispositioner, og derfor ikke ville tilbyde forlaget hverken kommende roman eller digtsamlinger - når jeg nu ikke ville kunne være sikker på, om det ville blive afbrudt samleje. Et udtryk for samarbejdet mellem forfatter og redaktør om skabelsen af en bog, som åbenbart deles af andre forfattere, jvf. Information den 25. juni.

Med 'smal' mener jeg litteratur, som af forskellige grunde - manglende reklamering for bogen, dårlige anmeldelser eller lektørudtalelser, ukyndig redaktionel behandling, svært tilgængeligt stof, for høj pris, større konkurrence med relaterede bøger - falder ind under de mindst-sælgende med forlaget som salgsapparat. En temmelig stor del af en bogs hyldeliv er nemlig forlagets ansvar. Forlagets redaktører vurderer, redigerer, forbedrer og antager bogen. Forlagets økonomi giver bogen udstyr, tryk, og reklame. Forlaget støtter sine forfattere økonomisk og mentalt, i det totale samarbejde med forfatteren om forfatterens manuskripter, som bliver til bøger. Det er derfor, både forfatter og forlag står på forsiden af en bog.

Det er derfor, det er desavouerende, hvis forlaget, som i dette tilfælde, offentliggør en forfatters salgstal og nedgør hans anmeldelser - fordi forlaget vasker hænder omkring sin del i forfatterens salgsresultat og anmeldelser. Som om forfatteren er den skyldige.

Ingen firmaetik
Men sådan er det ikke: Forfatteren har gjort sit bedste og skrevet en bog, som forlaget er blevet tilbudt og har taget imod, men forlaget har svigtet et sted i vurderings- eller markedsføringsapparatet. Og det tør intet forlag gå ind i. Jo, måske indrømme at alle begår fejl - men at vedgå, at salgstallet for de fleste bøger (alle ikke-bestsellere) er et chancespil - ikke blot om, hvad folk vil læse, men i allerhøjeste grad om menneskelige, redaktionelle vurderinger - nej!

Glaz Serup er ikke et særtilfælde; der har været nogle stykker i Morten Hesseldahls regeringsperiode på L&R. Sidste år f.eks. gik fem forfattere fra forlaget efter snyd med makuleringer og udsalgsbøger. Til alt held for forlaget valgte Leif Davidsen dog at blive.

Den 40-årige forlagsdirektør blev hentet ind som rationaliseringsekspert for at effektivisere forlaget for ejerne, Bonniers, men er for diktatorisk i sin tankegang til at imødegå etisk funderet kritik. Hvilket helt tydeligt fremgår af hans forhold til etisk firmapolitik, som han kun kan se som 'branding'.

Men hvad skal Bonniers med en direktør, som ikke forstår, at han skader forlaget, når han skader sine indholdsproducenter; ikke forstår, at han ved at skade forlaget, skader sin arbejdsgiver, sine ansatte, forlagets andre forfattere og samfundet som hele, der risikerer at blive et tidligere velrennomeret forlag foruden? Spørg på Høst og Søn, om de ikke var glade for at slippe af med ham, da han gik til Bonniers?

Jeg personligt kan svært undvære samarbejdet med en god redaktør, men nemt et forlag under Morten Hesseldahls ledelse - hvor det nu er ikke længere er redaktionen, forlagets kollektive viden og erfaring, som lægger den redaktionelle linje og antager de nye bøger, men derimod forlagsdirektøren selv. Og med en direktør så betonliberal i sin merkantile tankegang, at han ved et offentligt møde kan afvise chancetagning med "siden ingen læser smal (som han mener er "ulæselig") litteratur, er der heller ingen mening i at udgive den" - hvorfor skulle man så tilbyde Forlaget Morten Hesseldahl, ups!: Forlaget L&R, sine nye manuskripter?

Tango er svært, men denne dans er slut. Der findes heldigvis andre forlag.

 

denne side: /_debat/totilentango_sagaen.htm
home:krabat.menneske.dk
opdateret 23/6/06