om personligt ansvar for krig og terrorisme
Jeg
er fjenden
af kenneth krabat
(Information 7 april 2003, side 9)
Og jeg skal leve med det. For jeg har intet andet at byde på end at være
bedst mulig ved de andre og anmode dem om at også at være gode ved mig.
Der er ikke andet
(underoverskrift)
KRIG Der er ingen tvivl i mit sind: Det er mig, der er fjenden. Jeg forsøger
ikke i bedste Freud-stil at bære den kollektive skyld, så et deflateret
ego ikke behøver nøjes med cykelpumpen. Jeg mener det virkelig. Det er mig
der er fjenden. Det er mig, der har startet den her krig. Mig, de skide
terrorister forsøger at få ram på. Det er mig, der lever i den vestlige
verden, mig der lever indeni og af den såkaldte demokratiske struktur, der
undertrykker den halve verden; mig, der trods udmeldelse af folkekirken,
understøtter den mest progressive og i efterlevelse mest selvmodsigende
religion i mands minde, mig, der med hvert et åndedrag og hver en dag indenfor
den vestlige verdens bolværk hjælper til med at holde muligheden for en
verden uden ekstranationale fjendebilleder på afstand. Det er mig, der er
fjenden. Det er mig, europa er gjort af, mig, den vestlige verden er gjort
af. Jo, det er også mig, der tænker at alle mennesker er én familie. Og
mig, der ænker at mennesker skal ære gode ved hinanden, og at ingen kan
rationalisere sig ud af ønsket om at blive behandlet godt. Men det er også
mig, der ikke gør noget andet end at stemme og hjælpe mine nærmeste og andre
tilfældige behov, der kommer forbi. Og mig, der ikke gør noghet reelt for
dét, jeg dybest sét tror på - fordi det er for farligt og uoverskueligt
og anstrengende at sætte sig op mod de store. Derfor er det mig, der er
fjenden. Derfor er det mig, der opretholder hele lortet som lort, Mig, der
dræber og torterer og bortfører og sprænger i luften, mig der arketypiserer
det hele på film og papir - mig, der er fjenden. Mig, der ikke tør, mig
der er rådvild, mig der tillader min forvirring over, hvor der skal sættes
ind, mig der ikke gør noget, altid bare ikke gør noget - det er mig, der
fjenden. Jeg er den vestlige verden. Jeg er træt af at være den vestlige
verden. Men jeg har ikke lyst til at være den østlige ringere kopi heller.
Jeg vil bare gerne have god mad at spise, mad der er kælet for i alle led
- have brugsgenstande der holder længere end til anden ibrugtagelse - mærke
nysgerrighed omkring mig for sammenhængene mellem egen mund, røv og resten
af universet - mærke upåtrængende interesse fra fremmede på gaden - mærke,
at jeg må sætte mit skæg som jeg vil, uden at skulle tolke kritiske bemærkninger
som forsvarsværker fra en ukærlig barndom.
Ved for meget og for lidt
Men det ér mig der er fjenden - for jeg ved for meget og for lidt på samme
tid: Idealer om mennesker på for fjernvarme-tempereret et grundlag, 3.000
års filosofi-historie tilladt pixibogs-forkortet for at få det skide 8-tal,
indsamlerne til godgørende formål sendt afsted med værdien af fem tomme
coca-colaflasker, helbrederen betalt for at fortælle mig alt det, jeg selv
ved, skoven besøgt fordi det er for længe siden og tv inden sengetid gloet
og gloet for at kede mig ud af min tankefyldte søvnløshed - og begik jeg
selvmord af frustration ville jeg blot blive statistik: Det ér mig, der
fjenden. Det ér mig. Og jeg skal leve med det. For jeg har intet andet at
byde på end at være bedst mulig ved de andre og anmode dem om at også at
være gode ved mig. Der er ikke andet. Der er ikke andet, indtil det er trængt
ind - til vi alle ved, at vi alle sammen ønsker, at mennesker er gode ved
hinanden. Indtil da er det mig, der er fjenden. Jeg er ønsket om at være
bedst, hellere end god.
denne side: /_debat/jegerfjenden.html
home:krabat.menneske.dk
opdateret
23/6/06