Dagens Digt


		jarskavæirfar - the real thing
fredag UGE 51		jarskavæirfar - the real thing
	jeg skal være far ja det er ikke noget jeg skal men 'et barn er på vej' jeg har dyppet snablen jeg har fixet roehakkeren sprængt banken jeg har lukket mig kold ind i varmen jeg har set regnbuens ende jeg har stået hvor lykken faldt haft heldet med mig jeg har villet noget andet end døden jeg har samtalt med den gud jeg ikke tror på jeg set universets ende og jeg har fattet det er sidste udkald: den gode dag at dø kommer aldrig igen for jeg skal være far jeg skal sgu være far der er ingen at parlamentere med alting giver bare sig selv for jeg skal være far jeg skal fandeneddersparkemig være far og det kan ikke gå langsomt nok hvis jeg skal nå det hele for jeg skal være far og jeg skal kunne made med flaske og ske men alle bygængere fredag aften kender motorikken i det første og hvem har ikke spist suppe ved hjemkomsten søndag morgen klokken 5 - så hvori bestå problemet? og jeg skal lære bleskift... lære bleskift mig i røven! come on! der er vel for fanden ikke mere end to ben i dét så hvor svært kan det være: bare hovedet ned til røven snuse hvorsomhelst og nårsomhelst og sige 'lort' og 'bæ' og 'py-ha!' lige midt i myldretiden det er simpelthen tilladt jeg har set det ske! og jeg skal perambulere hen ad gaden med gående risiko for at blive overfaldet af kvinder i alle aldre og blive dikkedikket og pussenusset af det stærke køns instinkter og grænseløse beundring og jeg skal se ud som om jeg nyder det - hold da kæft dét blir da vist svært...? og jeg skal glemme hvad det vil sige at sove puha - jeg skal glemme hvad det vil sige at sove - hjælp! er det ikke noget med bare at lade passe-genet tage over i 1000 dage og så bare gå i søvne for resten? og jeg skal fræse op og ned ad supermarkedets gange og bære ansvaret for ungen med egen kurv der råber faaa-ar faaa-ar! så insisterende og frekvent at det burde give arbejdsskadetillæg og alle kigger bort og tænker deres indtil jeg bryder sammen og lover bod og bedring og blive en bedre far eller som det mindste at tage alle supermarkeder på skift de næste 8 år og hvis nogen siger 'nåe har du så nogen børn?' som troværdighedsforlangende når jeg ytrer mig om barnets ve og vel - ja hvad svarer jeg så: jo det har jeg da - og med stoltheden sivende ud af alle smilerynker vide at jeg ved noget jeg ikke har tænkt mig til men mine meninger skal fortjenes og jeg er ikke nået længere i min udvikling end til at være vordende sådan 'kommende' 'blivende' 'fremtidsforældrer' 'fremtidsfar' men det ér såmænd også godt nok at være vordende det ér næsten som the real thing for pludselig uanset hvad pludselig uanset hvad pludselige lige med ét uanset hvad vil jeg ikke længere være vordende og så får piben en anden lyd så blir verden virkelig og døden virkelig og savnet virkelig og bekymringerne virkelige og børnepengene virkelige og foreningen af adskilt boende forældre virkelig og alle jule og fødselsdagssceancer virkelige og tabet af fritid virkelig og legoklodser mellem tæerne og billedbøger overalt virkelige og vasketøj og glemte aftaler der hober sig op overalt virkeligt og at det overhovedet ikke er til at sige hvornår der bliver tid til reelt at beskæftige sig med verden igen! når først jeg ér blevet far så jeg nyder at være vordende jeg nyder at næsten ingenting er sket endnu og at det ikke vokser hurtigere end at jeg endnu evner at følge med med det lidt jeg forstår med det næsten ingenting jeg fatter med mit hoved påskruet trinløst roterende og blikket afsøgende al tid og rum for ét eller andet der kan give mit spørgsmål og svar! men jeg skal være far! så skide være med det hele floden flyder skibet sejler solen stiger op verden forandrer sig dag for dag og forbliver altid den samme ja dét skal jeg sgu! jeg er så vordende at jeg er ved at tippe over jeg skal være far jeg skal være far jeg skal være far og jeg aner ved gud ikke hvad det er tilbage til toppen



til Cirkel
Biorytmer F E I