nogen siger
vedholdende
at der er mennesker nok i verden
men er der børn nok i verden?
altså rigtige børn
ikke bare voksne der trods alt
stadig kan huske at lege
børn
der skal vokse op
som bærere af drømme
forældrene ikke selv kan indfrie endnu
hvor mange børn behøves der
i verden
for at arten vi tilhører
kan finde et formål med eksistensen som art
ikke som racer
ikke som køn eller individer
men som art på lige fod med myrer
hvor mange endnu ufødte børn behøves
for engang
at kunne sætte børn i verden uden at undskylde
at ikke selv gøre
det godt nok
som menneske
som individ?
tilbage til
toppen