Dagens Digt


		elskede elskede
onsdag UGE 50		elskede elskede
	det ér egentlig så underligt at skulle se kærligheden som ideal når man altid har været vant til at falde ind i kærligheden på et værtshus kl. 2 om morgenen gi hinanden afknækkede syrengrene i en park 2 timer senere kigge på stjerner fra obskure højdedrag i storbyen svæve hjemad som et airhead efter første møde og efterfølgende lære hinanden at kende gennem os af hormoner og tillærte reflekser mens man hænger i timevis over kaffekopper med kolde kaffepøle eller det der er værre forsøger at deles om hverdagens timer så godt det nu kan lade sig gøre piver til vennerne når det ikke går så godt med netop at få hende til at forstå nødvendigheden af at forme verden i ord ham til at indse at piercinger gu'dødme er væsentlige i deres essens og på én og samme tid kæmpe og kæmpe og kæmpe for at forme den anden i sit eget billede og sin egen begrænsede forståelse om til noget uanstødeligt der ikke risikerer at skubbe den anden væk fjerner den andens kærlighed fjerner den andens person og en dag kan det alligevel pludselig ikke gå stærkt nok med at skubbe den anden væk fjerne den andens person fra de allernærmeste omfavnelser når med ét det går op for én at den elskede ikke mere bare accepterer alt man gør overhovedet ikke har tænkt sig at antage ens meninger ikke længere tillader at man kritiserer hans eller hendes verdensbillede og man ikke lige selv har den fjerneste lyst til at blive en klon selv og man beslutter at nu skal det være slut med alt det der nu skal det være slut med de forhold som er baseret på umodne egoistiske krav og fordringer og man beslutter at næste kæreste skal være et modent menneske ét man kan vokse med ét der er mere rigtigt og tættere på dét som man har allermest behov for og så slipper man det man har så hurtigt det nu kan lade sig gøre så der kan blive plads til nyt man har vel teorien i orden og så er det man går hen og forelsker sig igen og så kører møllen igen man falder for fristelsen til at skimme gamle notater men der står ikke rigtig dét mellem linierne man er sikker på man ville have deponeret til fremtiden havde man bare kunne udtrykke det klart nok man læser kun al det savn man også husker at have følt og længslen efter at få det godt og smerten over ikke at blive forstået og med ét husker man endnu engang løftet til sig selv om at elske med større modenhed og man mærker sin elskede dér ved sin side endnu smask forelsket og man hilser guderne og takker for at netop han eller hun er kommet til én hvor man var exceptionelt parat og klar til at åbne sig totalt for kærligheden og for alle idealernes opfyldelse og så kører møllen igen og med tiden holder man op med at finde helt den fornødne genklang for sine ideer og tomme tanker man holder op med at gå i sauna sammen fordi én foretrækker den tør og den anden kun vil i den fugtige og man køber både øl og vin til de sjældnere middage med fælles venner og forsøger at dele sol og vind lige mellem teater og bio Polleren og Informeren sødmælk og letmælk pest og kolera død og død og så kører møllen igen med tiden hengiver man sig til at arbejde med sig selv man går alene på kurser i selvudvikling eller sammen med nære venner man skriver dagbog igen og læser bøger om vigtigheden af de første 3 år i barnets liv og man taler man taler til alle der gider høre om hvor man selv passer ind og om hvor langt man selv er nået og hvor langt ikke alt nøje afmålt til dem der skal knyttes lidt tættere i en diffus tåge af misforstået fortrolighed og dagene bare går og går bare og man husker man husker at man en gang faldt over kærligheden og kastede sig med hjertet og hele sindets drømmende fremtid i armene på den nye elskede hengivet alt der kunne motivere vride og presse mening ud af øjeblikket og man ved man er blevet klogere meget klogere ja man er blevet så klar at man kan sidde ved vandet hvor man sad med den elskede for længe længe siden guud ér det kun 5 år?! og stirre roligt på det elskende par 3 bænke længere henne og nu stryger hun ham over hofterne og han hende over ryggen begge på den der særegne måde der fortæller at blidheden har taget bo et kort øjeblik der næppe levner plads til at ånde og man ved at lige om lidt lige om lidt falder de begge to ned af bænken og går i stykker eller han rejser sig og gir den spontant som svane eller opdagelsesrejsende så hun ler eller hun kryber helt ind til ham og er den lille tryghedssøgende der med fin fin timing i præcis det rette øjeblik fører en bevidst hånd ned mellem hans ben og så kører møllen igen man er nødt til at kigge væk for lige at få alle detaljerne med i bybilledet på den anden side vandet og finde alle de rette følelser at retfærdiggøre hele den personlige kortlægning med alle ydmygelserne alle tråddene ved siden af hele persongalleriet af forkerte valg så man tager det bare stille og roligt fremover tager man det bare helt roligt og man finder sin egen hastighed som man burde have fundet for mange mange år tilbage man må sørge for at man bare hele tiden ved hvor man vil hen hvad det er for en vej man går på vejens beskaffenhed vejens omgivelser vejens trusler og farer så man ikke bliver overrasket af forelskelse fra højre og fra venstre og i øvrigt så ér forelskelse i bagerjomfruen kun at ingen andre er vågne nok kl 04 til at besvare dine tilnærmelser og bybudets gode røv givet kun et produkt af levis five oh one og dækket af teenagebumser hvor ofte skal man skære det ud i pap for sig selv? for fanden møllen kører hele tiden nej det er ganske og aldeles helt og tydeligt så helt igennem klart at man ikke gerne skal være mere sikker end sikker når man tager røret besvarer brevet tager imod invitationen om en gåtur langs søerne i København der ér jo for fanden så mange udgaver af kærlighedens givelse at man er nødt til konstant at uddanne sig i at genkende og tage imod hvis ikke man skal dø for tidligt eller for sent inden det rigtigt ér eller bagefter åh nej bagefter med visheden om at det sgu fandme var kærlighed (titeldigt fra kommende samling) tilbage til toppen



til Cirkel
Biorytmer F E I