først
så tager vi din halv-million mercedes fra dig
og erstatter den med en 350.000 kroners volvo
og du er stadig i live
så tager
vi dit 700.000 kroners designerjob
og erstatter det med et 450.000 kroners job som afdelingschef
og du er stadig i live
så
tager vi din kvart betalte villa på vedbæk strandvej
og erstatter den med en 2-etager med fuld kælder i Solrød
og du er stadig i live
så tager
vi dit 50 tommer Nicam TV med surround
og erstatter det med et 32 tommer Sony
og du er stadig i live
så tager
vi dine tre årlige skiferier og den til costa del sol
og erstatter dem med 1-2 to ferier på egen hånd til Grækenland
og du er stadig i live
så tager
vi dine tommer stuer
og propper 2 børn derind, marie og lars, med to år imellem
og du er stadig i live
så tager
vi dit hus og din garage og fulde kælder med værksted
og erstatter det med et hus i Brønshøj med stort behov for
et nyt tag
og du er stadig i live
så tager
vi din Bauknecht vaskesøjle og opvaskemaskine
og erstatter det hele med et tørrestativ og brugte maskiner fra Den
Blå
og du er stadig i live
så tager
vi dit afdelingschefjob
og erstatter det med et journalist freelancerjob til 220.000
og du er stadig i live
så tager
vi din volvo og dit nye anhængertræk
og erstatter det med en 3 år gammel Ford med tonede ruder
og du er stadig i live
så tager
vi dine børn på 8 og 10
og gør dem 6 år ældre og der er en efternøler
på vej
og du er stadig i live
så tager
vi dit kenwood stereo med subwoofer og 4 satellitter
og erstatter det med et lejeanlæg både med CD og casette
og du er stadig i live
så gør
vi dig til ekspedient i Hr. Sko i Helsingør og du må pendle
hver dag
så flytter vi dig ind i en byfornyelsesejendom på vesterbro
der er lidt for dyr
så giver vi dig en Skoda af nyeste model med plads til hele familien
så flytter dine børn endelig hjemmefra så du kan få
et sted til dine hobbies
så får du en årlig sommerferie i svigerfamiliens sommerhus
på Samsø
og du er stadig i live
så får
du en cykel af en bekendt efter at gået til alt i månedsvis
så får du en revalidering med ret til at gå i skole i
3 år og pligt til at ville det
så flytter du ind på et lejet værelse i en patricierlejlighed
på Frederiksberg
så afslår socialen at ordne din knækkede fortand, men
du har vænnet dig til det
så kommer endelig bistandshjælpen, kun 3 dage forsinket
og du er stadig i live
så får
du lov til at se dine børn selvom du ikke har nogen fast adresse
så får du 10 dage på mændenes hjem og bad hver dag
så får du lidt tøj fra Frelsens og de prædiker
ikke for dig
og du er stadig i live
så møder
du en rigtig kammerat på varmestuen, der giver dig en tår
så tigger du lidt på strøget og finder flasker for resten
og du er stadig i live
så kan
du ikke altid huske hvad du hedder, men du spiser hver dag
og du er stadig i live
og så
tager vi dit liv
og du er...
nåeh nej
men så
får du dit liv igen
værsgo
og du er stadig
i live
du er sgu
stadig i live
du er fandme
stadig i live
tag en papkasse over hovedet når det regner
eller en paraply
du er stadig i live
ikke med noget
specielt formål
du er ganske
enkelt bare stadig levende
uanset hvad
tilbage til
toppen