Dagens Digt


		sædefødsel, metaforisk sét
lørdag UGE 48		sædefødsel, metaforisk sét
	i et hus i nærheden bor digteren man banker på og bliver lukket indenfor hvis det passer lige nu og uden følge går man omkring i digterens hus mens digteren selv spiser smørrebrød fra buffet man søger efter hjertet men finder det ikke blandt krukkerne med ting kasserne kurvene æskerne kisterne meget kan faktisk ikke åbnes selvom det meste er gennemsigtigt for det blotte øje hvor har du hjertet spørger man digteren hjertet? spørger svarer digteren igen det sidder jeg da og spiser og holder håndmaden frem belagt med det hele ikke dét hjerte vi vil se det rigtige hjerte sådan hér? siger digteren og åbner sin brystkasse med kniven han sidder med så blodet sprøjtet ud over os og han rækker ind og trækker sit dampende hjerte ud af kroppen ikke dét det er ikke det vi mener men digteren griner han ved det godt I vil se det metaforiske hjerte ikke? I vil se hjertet i hjertet jamen så se hér og med en lille kniv åbner han en flig af sit pulserende hjerte og peger ind i hullet nede i hullet ligger en lille bitte medaljon af typen med plads til to billeder og en hårlok 'må aldrig åbnes' står der indgraveret på guldfatningen vil I se hvad der er I? man nikker og digteren klikker på udløseren og den lille medaljon springer op og viser et billede af en mand og en kvinde den ene er så vel digteren som yngre og den anden hans elskede eller hans mor ikke andet? man havde forventet noget mere spektakulært noget spændende men det er jo ikke andet end hjerte smerte siger man til digteren det ved jeg godt replicerer digteren men hvad er der ellers? er der noget andet? vi ved ikke hvad vi skal sige men når vi står på trappen udenfor huset igen har vi ikke længere blod på tøjet og vi skynder os væk inden han kommer efter os for at få medaljonen igen som vi har hugget måske nogen vil give os noget for den men dér er han allerede ude på sin terrasse han råber efter os hvad er det han råber: 'Stands!'? nej det er 'tak' han råber digteren råber sgu da 'tak!' han er da skudt i låget er vi sikker på der ikke er noget galt med den? men det ér da en ganske almindelig medaljon med to ordinære billeder indeni måske hviler der en forbandelse over den måske det var derfor han takkede måske var den for tung i hjertet på ham måske det var derfor han takkede måske var han bare dødtræt af den og dødtræt af at vise den frem og nu forventer han at vi skal sætte den i værk på en måde han ikke selv evnede nej du kan tro nej granberg! vi går tilbage med den men digteren vil ikke åbne vi hamrer og banker på døre og vinduer vi kan høre ham rumstere derinde og vi bliver bare ved og ved og ved lidt endnu og han giver sig før os og kommer ud og åbner døren 'hvad vil I?' 'denne ting skal du have tilbage' siger vi 'og det er I helt sikre på?' spørger digteren 'ja helt sikre', siger vi 'pokkers', siger digteren og kaster medaljonen ned i en stor krukke hvor den giver en ringlende metallisk lyd vi ser derned krukken er fyldt med blodige medaljoner. tilbage til toppen



til Cirkel
Biorytmer F E I