Dagens Digt


		tidløse samlinger uden kobber IIII - hvert lys et menneske
mandag UGE 47		tidløse samlinger uden kobber IIII - hvert lys et menneske
	da jeg var barn for 10.000 år siden stod solen op om natten og hver en afkrog af min krop fyldtes af lyd som af blæstens susen hørt fra bunden af en dyb grotte stå op sagde byens ældste stå op og hun ruskede mig ud af drømmen om tiden som ville komme en tid hvor ingen skulle mangle noget hvor ingen blev syge eller gamle og jeg selv stod på en bakketop og så ud over en by hvor hvert lys var et menneske men jeg vidste at dette svar på alt ikke var gået tabt ikke forsvundet for det var kun en drøm der kunne drømmes igen og jeg klædte mig på og fulgte hende til udkanten af byen og hun pegede mod horisonten der var som dagens begyndelse i den forkerte retning og sagde 'forklar dét og du kan lede os alle - jeg er gammel og behøver ikke i dag' jeg har ingen forklaringer svarede jeg og begyndte at gå mod horisonten og nattens sol 'kom tilbage' råbte hun efter mig 'vi behøver dig' men de behøvede mig ikke mere end jeg behøvede søvn i dét øjeblik jeg fortsatte mod horisonten og lænede mig frem da blæsten flåede i træerne og lagde mig ned flere gange så ikke vinden ville bære mig med og således reddede jeg mig tilbage til toppen



til Cirkel
Biorytmer F E I