torsdag
UGE 43

 

når hun ligger i mine arme
og passer lige ind behøver jeg
   ikke mere

så vender hun sig lidt for at ligge bedre
så passer jeg ikke mere ind
og vender mig lidt for at ligge bedre
og behøver måske pludselig
igen ikke mere

så ser jeg på stearinpendelen
der hænger i vinduesnichen
bloklyset formopblødt af solen
løbepøl i bunden af glasset
   af for megen varme i for lille et rum
glasset gennemsprødt af rosa kadancer
hele pendelen levende af små tics
   fra luftstrømme gennem revner og sprækker

og så vender hun sig lidt igen
finder en form op ad min krop
en tættere pasform jeg ikke anede
   var at finde

 

tilbage til toppen

 

Biorytmer

F
E
I