Dagens Digt


		den ottende plage
søndag UGE 40		den ottende plage
	benin-bar hed det gennem en menneskealder og lå på en sidegade i det indre af København der kunne et menneske komme fra kl. 10 drikke kaffe drikke øl drikke sprut og høre jazzmusik med brus og fusion langt under taleniveau og der ville altid være én at tale med bare læne sig til siden og kommentere dagens informer poller berlinger og snakken ville være i gang inden man kunne nå at skifte sæde og man kunne tale om hvad som helst bare der var dybde i eller personlighed og begyndte man kun at ville pludre blev man bare forladt eller jeg skal lige tisse... men lige så nemt tilgivet igen og klokken nul et lukkede den igen nul to i weekenden og det var ene journalister forfattere billedkunstnere skuespillere kunstnere af den mere menneskeligt brugte slags der kom der og så fik en filmmager en bevilling havde længe set sig nostalgisk på den gamle tapetprøve sat op ved siden af den nye og filosoferet over forskellen på gamle dage og disse dage og snart længe frygtet at Benin-bar snart ville være væk så han lavede en film om stedet og nu sidder der ingen gamle par ved vinduet eller drukbrødre hen langs væggen eller ved baren eller for enden af lokalet eller står vaklende skuespillere på gulvet nogen steder hvis man kommer efter klokken tyve alle er på palæet eller døde af sorg over så hurtigt det var at myrde et gammelt sted bare sige det er gammelt så forsvinder det det er bygget af ene unge nu flygtet fra det nye alle paladserne i krom og stål og glas og smarte stole skabt med 30 minutters siddekomfort unge der ikke taler med andre end sig selv og ankommer i flokke for ikke at være alene og kæmper om de bedste pladser og taler i mobiltelefon mens de brokker sig over manglen på café latte og boller med kalkun og bare venter på at stedet skal bevise sit værd benin-bar siger jeg navnet er et påfund i det håb at horderne en dag drager videre mod næste historiefælde for dér at vente på fremtiden uden helt at have fortæret enteriøret og efterladt sig alt lagt øde i stål og glas og usænkelige priser jeg er sikker på dén dag kommer igen og så vil jeg stå der igen og tale om verden og livet og den seneste anmeldelse af den seneste bog af ham der står på min anden side og drunkner sin sorg det kunne jo også være mig eller min bedste ven vi er sikkert stadig mange tilbage med værebehov nødig blandt mangen sjæl der nok flirter med fortabelsen men aldrig ønsker at blive frelst bare så vi kan huske hvad det koster at leve bare så vi kan huske hvad en rigtig samtale er bare så vi kan huske nogen når vi vågner næste dag og har lykkeligt glemt os selv tilbage til toppen



til Cirkel
Biorytmer F 13 [-] E 19 [-] I 6 [+]