enbåren

onsdag
UGE 35

 

åben døren, lazarus
og stig du over dørtrinnet først
   lad mig følge i dine fodspor
   som om de var brændende kul

dér er et vindue, lazarus
vil du trække gardinet
   lukke morgenen ind
      jeg må se fugle og skyer og
         havet udenfor

lazarus
   jeg er sulten
søg i gemmerne
under din kjortel også
   gamle ven
      jeg er sulten
   fyld min mund med det bedste
      du har

jeg søger ikke mere, lazarus
jeg søger ikke mere
jeg er
   ikke træt
      men helere og rundere i spejlet
      se jeg fylder næsten hele rammen ud

tænd lys, lazarus
lad nattens dyr finde vej til lyset
lad de vejfarende
lad morgenedagen have noget
   at pejle efter
   jeg må sove
      jeg må sove, lazarus
   vil du sove ved siden af mig
   jeg vil sove
      ved din side
         som om du var min

luk døren efter dig
   når du går, lazarus
og kom ikke tilbage
før jeg er død
   jeg dør af glæde
   jeg dør af savn
   mit liv er mit liv er mit liv er
   mit liv

jeg husker lazarus
som det enbårne sekund
jeg husker ingenting

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F 20 [-]
E 8 [+]
I 33 [-]