søndag
UGE 33

alt

 

trappen til toppen er
   iklædt dueklatter
på hvert trin indtørrede
   grålige med sort
      letstivnet skrøbelig spids
      der kollapser til støv ved det mindste pust
og friske og semifriske med nok væde i
   til at klæbe til sålerne
og under opstigningen ingen anstrengelser
   for at undgå klatterne
sålerne skrabes rene mod en trinkant
   hvert halvtredsindstyvende
      ikke niogfyrre
      ikke enoghalvtreds
   men halvtredsindstyvende skridt
   alle ens og lige tunge
   samme vægt og motorik
   ved foden og
   halvvejs
   og kort før toppen
   afmålt minimaliseret afgivelse af energi
      belært af år på trappen
er der tanker der er tanker
der er koldt der er varmt
   vinden blæser vinden blæser ikke
   måske: i dag er der vindstille!
på vej op på vej ned på vej hjem
dagens arbejde påbegyndt
   delvist udført
   gjort
det er alt
det var dét

trapperummet bliver år for år mørkere

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F 10 [+]
E 26 [-]
I 23 [-]