pasforming
fredag
UGE
33
når jeg stikker nøglen i låsen
og takkerne ikke rammer i hak med det samme
lukker jeg øjnene
for at fornemme hvor skæringspunktet er
balancen mellem
nøglen helt i bund
og nøglen for langt ude af låsen
det er klart der ér en bund
for pokker
det er jo bunden af låsen!
og der ér selvfølgelig
et punkt
hvor nøglen vil være for langt ude
og dette balancepunkt
dette punkt
en ganske bestemt kontakt
en tilpasning af materialer
ikke til deres rette miljø
uberørte hver for sig
men til en punkt
et enkelt punkt
er øjeblikket
hvor begge materialer overgiver sig og
tillader informationer at flyde
fra den andens virkelighedssfære
takkerne på nøglen har en fast form
og låsepalerne en fast modform
i sammensmeltningen
flyder informationerne frit
og nøglen drejer friktionsløst
og låsen går op
og jeg har øjnene lukket
og fornemmer øjeblikket
når udvekslingen sker
fordi jeg vil have låsen op
og ene og alene af dén grund
ingen anden
jeg har ikke kontrakt
med hverken lås eller nøgle
jeg stoler ikke mere på nogen af dém
end jeg stoler på vejret eller på meteorologen
jeg ved jeg har
et vindue åbent
en kæreste og venner jeg kan sove hos
en mild nat forude
penge til en professionel
muligheder
endeløs tro
muligheder indenfor min kontrol
jeg har muligheder
jeg ér
tro
F 8 [+]
E 24 [-]
I 21 [-]
