gave til den vågne

onsdag
UGE 33

 

Dine øjenlåg bliver tunge, dine ben føles som træstammer i årtusinders muld, dine knæ trækker nedaf og og dine hofter bliver rotationspuktet for hele kloden, langsomt langsomt langsomt går det og det går langsommere, du bliver tungere og langsommere, og dine tanker går i sneglefart, og du slapper af i dit hoved, og dine øjenlåg bliver tungere og tungere og dine øjne lukker sig langsomt mod lyset, og du mærker en gråhed, en gråhed, en træt og afslappet gråhed indfinde sig i dit hoved og dine hænder bliver tungere, de føles afslappede og trækker ned mod gulvet, og din overkrop bliver fastere og fastere som alle muskler giver efter for tyngdekraften og falder nedad i fælles træk mod den roterende jordklode, du mærker at du går i ét med jordkloden, du bliver langsommere og tungere og går i ét med jordkloden og du mærker hvordan hele din krop, hvordan hele din krop og hele dit væsen, hvordan hele din krop og hele dit væsen og alle dine tanker slapper af og bliver ét med jordkloden, langsomt langsomt, langsomt og du slapper helt af og dine øjne er helt lukkede, lad dine øjne falde helt i og overgiv dig til jordklodens hastighed og vær helt afslappet og langsom som jorden, nu hviler du dig, nu bevæger du dig gennem verdensrummet med samme ro som jordkloden du hviler på, og verdensrummet tager mod dig som en gammel ven og byder dig velkommen blandt de himmelske legemer og du slapper helt af og nu sover du, nu sover du fast mens hele din krop slapper af og al aktivitet er gået ned på laveste blus og du sover og drømmer om jorden og om universet og om at være ét med stjerner og planeter og universets legeme, og når du vågner vil du være forfrisket som aldrig før, hele din rejse gennem verdensrummet på ryggen af jordkloden vil have afslappet dig som din krop og dit sind aldrig tidligere har slappet af og nu sover du fast, nu sover du fast, mens du hviler ud og rejser mellem stjernerne.

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F 6 [+]
E 22 [-]
I 19 [-]