lørdag
UGE 28

 

I det fjerne - lysene på storebæltsbroen, regelmæssigt blinkende; to lige rækker på tårnene, tre blink i hver.

Længere vestpå - lysene fra Nyborg, og et lysende kvadrat, stort nok til at krydse bæltet, ikke en bil, et højhus med fest i måske, stort og lysfast.

Himlen - lysende blå som en sommerdag, så mørke briller iklædt, at polariseringen ikke kan trække konturer af skyerne, kun lange plettede plader, tynde som is på en søoverflade set nedefra.

Og månen - i går ikke, i dag fuld som Platons øjne, da han fikserede skyggerne på grottens væg. Hvad kan jeg mere fravriste dig, Måne, som ikke er blotte skygger på en livløs drabant, ikke reflektionen fra en trofast sol? Gemmer du andet end hvad det nøgne øje ser?

Og lyset inde fra stuen, blegt på terrassens rækværk, lyset fra kraftværket gennem højspændingsnettet ind i transformerstationerne videre i ledningerne ud i kontakten op til fatningen ind i pærens sokkel hen over glødetråden og ud af vinduerne i en varm frekvens, der minder om dag. Og ingen kaster skygger på terrassen gulv; lyset end ikke når kanten af græs.

jeg sidder herude

 

tilbage til toppen

 

Biorytmer

F 19 [--]
E 17 [-]
I 19 [-]