Dagens Digt


		sympati
søndag UGE 27		sympati
	når vi ser på universet og vi ser på beregningerne der fortæller os om molekylerne når vi ser på vores handlinger på hvordan vi behandler hinanden og vi ser på de ting vi efterlader for at styrke os i livet holder andre væk med umærkeligt gør daglig brug af fordi ingen anden genstand eller andre måder virker bedre når vi bemærker at vi trækker vejret og spinder lange filosofiske ender over hvorfor og hvorfor ikke noget andet og laver statistik på åndedrættets funktion og duelighed konkret i forhold til tale sang og skrig og vi nok en gang undersøger brystkassens udformning som fastholder og understøtter af lungernes funktion og vi formidler gestikken som uvilidigt produkt af vejrtrækningens frekvens og fylde når vi ser på bestanddelene mens vi opdager flere og flere af dem ser vi at vi præcis som universet ved antallet af informationer der river sig løs fra den oprindelige kerne af ur-uforståelse kommer længere og længere væk fra centrum fra det oprindelige big bang hvor alt var samlet i én stor klump i ro processen er i gang der er intet at kritisere processen for med fantasien kan alting bygges op og bygges om selve universet kan sættes til at trække sig sammen eller køre rundt og rundt som en karussel og afstandene mellem de enkelte beregnede atomstrukturer fritsvævende i intetheden bygges bro over ved den blotte antagelse at alle punkter i hele universet hviler på den samme krumning som gesanter for dét én dimension større enlige monster under denne hud altså: fantasien kan alt fantasien VED ingenting vi bruger hele livet på at omgå dét at vi ved at vi skal dø lad mig skynde mig at fortælle dig en mindst lige så fantastisk fortælling så vi begge ved at vi begge kæmper for livet med fantasien gensamler vi verden vi gensamler kosmos vi skaber orden med alt og alle midler i alt på alt ved alt for alt skaber vi orden ud af dét der river sig løs fra kernen på vej væk i alle retninger gennem at bruge vores fantasi jeg tænker jeg lader hænderne bestemme jeg lader kroppen sangen lader stemmen bestemme men jeg stiller mig ikke tilfreds med at være til jeg vil også samtidig være røsterne siger der er jo så mange røster røsterne siger universet vokser mest i punktvis voksende forståelse af hvorfor det vokser men er tavse om (fortsættes...) tilbage til toppen



til Cirkel
Biorytmer F 14 [-] E 12 [+] I 14 [+]