blæsten
lavede cirkler med affaldet
og sugede en bagerpose op
kastede den
hid og
og ind
op
op
op
op
did og
på et
åbentstående vindue på 5. sal
presset mod
det udstikkende glas og holdt den dér
tænk
hvis blæsten kom til at presse posen ind i lejligheden at dale ned
et tilfældigt sted og der hér boede en bøs og angstfyldt
kvinde og en magrende mand på 50 af lægen sat på diæt
tænk
hvis begge var væk i samme øjeblik og manden som den første
kom hjem uden at se posen dér i stuen og kvinden kom hjem straks
efter
tænk
hvis kvinden var alene i rummet og så posen komme ind tømt
men spilet ud af minder
tænk
hvis den magrende mand var alene i stuen og så en pose komme ind som
andre havde tømt
tænk
hvis begge var i stuen - hvor ville de stirre måske de ville
le og se på hinanden og holde i hånden og drikke kaffe til den
lyse morgen
mens jeg fortsatte
hen ad gaden
og blæsten tog til
tilbage til
toppen