Ich Mich til Sahara (skitse)

søndag
UGE 23

 

mens jeg vender mig om for at studse skægget
lægger min elskede 40 centimeter til i højden
22 piercinger
størrelse 44 militærstøvler om størrelse 44 fødder
en frisure som nymånen over Ækvator
og lesbisme i såvel hænder som gevær

studser jeg mine pubeshår
bliver hun sikkert til en transvestit
og laver jeg midterskilning i røven
er jeg sikker på
jeg kan få hende til at tage mig også dér med sin ting

hvad skal jeg mon pleje for at få dværgvæksten frem
tænderskærende nazitendenser
indgroede negle og Pia Kærsgaard-frisure -
ladyshave mine ben?

og hvad med androgyn negerludernonne med gebis?
siamesisk tvilling med nekrofilt påhæng?
kassedame i Netto!

der må sgu være en grænse for sand til Sahara
og den magiske formular blot disse få ord
der forvandler usket til sket
og giver synden jordefærd
med tanker og hånden på hjertet

så hvis jeg lige nu smugkigger hende ud
med varme øjne i mit barberspejl
mon hun så ikke blot drikker mælk af kartonen
eller spiser bussemænd i smug?

men hvis alt kan transformere min elskede
mens jeg ved at jeg ikke ser og kun tænker hende
hvad kan hun så ikke blive til
mens jeg ser på?
og hvad kan jeg så ikke blive til
udenfor hendes syn?

Mig selv?
Ich Mich?

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F 9 [+]
E 12 [+]
I  19 [-]