i mine drømme
om fremtiden
er jeg løftet til et højdedrag
og ser ud over en verden
der er faldet fra hinanden
hvor træerne gror mellem mursten og beton
og grønne stængler stikker op overalt
her står
jeg og tænker over fortiden
her forestiller jeg mig en verden
der ønskede sig dén verden
jeg altid vågner i:
en verden stabil
en verden forbundet af transport
en verden
der forekommer hel
men på
mit højdedrag hvorfra jeg drømmer
og sætter jeg mig og rører mulden
er det ikke verden jeg savner
men simplere ting
min ven der rejste ud og
ikke er hjemvendt endnu
et bedre bæltespænde end
dét der holder mine bukser oppe
et nyt glas til min kikkert så
jeg kan se dobbelt så klart og
nye støvler
men ikke en verden
ikke en samlet klode
jeg orker ganske enkelt ikke
at løse gåden "hel"
og jeg tænker
er dét
vores arv
eller begynder alting forfra igen?
når
jeg vågner i min egen verden
i vores verden
jeres verden
ønsker jeg at det hele falder fra hinanden
så et menneske en dag vil stå på et højdedrag
og tænke tanken "én gang til - er det dét værd"?
-
bare tanken
bare tænke tanken
det er
ikke selvmordet jeg vil
tilbage til
toppen