fredag
UGE 22

 

rummet er ikke rødt som blodet
men blegt som bristede drømme
gennem sigtige drømme
    der aldrig blir nævnt

hér inde er hér
at nogen tager mig ved armen
og nogen fører mig til spejlet
og en stemme
    siger "se"

det er her inde at nogen
    ånder engelsk lakrids
og noget lugter
    af røget fisk og tang der tørrer
det er hér at grebet om min arm er svedigt
som af alder
    og rom

jeg er altid ene som
i mine egne tanker
    når historien for pludseligt rinder ud
og dagen er for lang hér
    for kort
da gen hér
    er for lidt
    af det meste

her er vist hele verden også
u synligt
u røreligt
u mærkeligt
tæt på hjertet men u denfor
jeg kan mærke noget der er som pulsen
men den er ikke mig
pulsen
    ikke min

jeg siger aldrig noget
jeg rejser
mig

 

 

tilbage til toppen

 

Biorytmer

F 23 [-]
E 3 [+]
I  10 [+]