onsdag
UGE 22

 

12:35  at vågne og føle mig banket til pulp, af søvnen, af dagen, af natten, af jeg ved ikke hvad
13:10  at besvare post og eftersøge viden på nettet som svar på et tilbud om arbejde
14:17  at spise morgenmad og skrive friske breve til folk, jeg kan lide
15:02  at se ud på pjækkedagens blå himmel, jeg kunne have været ude under, i kano, på mølleåen, blandt kammeraterne fra skolen, men jeg vil hellere være hér
16:15  at læse en opgave tilsendt i tillid og respekt, men for sent til at kunne kommentere
17:00  at byde min elskede belæsset velkommen hjem, til SIT hjem, ikke mit, ikke endnu, men jeg ér her, da hun kommer
17:19  at kunne fortælle min elskede, hvad hun havde på i vores vikingeinkarnationer, da jeg skulle af sted på togt - var det mit sidste? og love at hjembringe det største får på Island - og hvorfor er vi sammen igen?
17:35  at have glemt min cykels placering et andet sted i byen, fordi en ven og jeg var på opdagelse i København i går, med ham ved sit rat og byen ved min intuition
17:45  at drage for sent af sted med den offentlige transport til en langt om længe fastsat aftale, i bussen føle roen over at være behøvet sænke sig over mig
18:45  at mødes med hende der vil heales, eller mærke magien, eller bare skifte retning, bare et eller andet, uanset hvad, men hun stoler på mig
20:15  at endnu engang at blive mindet om at slappe af og kun bruge af kraften, der bliver mig givet
21:12  at sætte ord på helheden, drikke vand, jordfæste overskydende negativitet, og tage bussen tilbage, løftet og blottet, men fattet som menneske
22:10  at blive modtaget af min vikingeelskede, der klager voldsomt over ikke at få sit får - og det ér også for dårligt, nu jeg har været væk så længe
22:45  at spise og drikke vand, drikke meget vand, og kramme min elskede voldsomt, mens hendes døtre tæller kys i min erindring
23:07  at se film med min elskede hvilende i mine arme
23:35  at stryge min sovende elskede over håret, over kinden, over alt jeg kan nå
00:32  at pjække fra digtet lidt endnu for at se amerikansk dokumentar
00:58  at se mig selv sidde med fremtiden i armene og føle mig meget meget almindelig og præcis som alle andre
01:15  at putte min elskede for at skrive et digt om at føle sig berøvet det uforudsigelige
02:00  at sende min elskedes pludseligt opvågnede yngste ind at sove ved sin mor - og er det så bedst at begge finder mig sovende på sofaen?
03:25  at fyre alle skrevne forsøg på at sone følelsen af at savne det tidligere liv: jeg savner, og sådan er dét, og fortid og fremtid kan ikke erstatte hinanden
03:31  at vide at jeg elsker, uden at kunne føle det, lige nu
03:46  at føle mig rimelig veltilpas, almindelig og særlig på samme tid, og snart færdig med digtet, jeg tror jeg sover på sofaen, for en sikkerheds skyld - jeg ér endnu kun gæst hér

 

tilbage til toppen

 

Biorytmer

F 21 [-]
E 1 [k]
I  8 [+]