lørdag
UGE 14

brande går ikke så hurtigt som man tror

 

det bedste kom fra hende
  der sagde: behøver man at være død
    for at være digter?

hun er ikke forstadspendler
  hun plejer ikke stille spørgsmål
  bevidst dumme dumme spørgsmål
og provokerer ikke ved at bruge omvendt psykologi
uden anledning

hendes sidemand var iklædt sin sædvanlige
skidengrønne sweater
og den lodne hat der aldrig havde været vasket
  lugtede af lort og våd sælhund
  ikke viste vejen til nogen galakser
  med rettesnore eller lyssignaler eller blinkende antenner

rummet hun talte i
rummet hun talte i
var det store rum der kunne rumme os alle
rumme os alle
vinduerne stod åbne og en svag larm af by trængte ind
by trængte ind
og gardinerne blaftede i brisen
i brisen
det var eftermiddag
i dag

jeg lugtede flæskesteg fra kantinen
jeg var sikker på det var fra kantinen
hvor ellers kan lugten af flæskesteg komme fra
hér, midt på dagen
  ikke fra gaden udenfor
for dér er fandme ingen steder at købe hverken mad eller drikke
  åh rødgul
  åh syrnede asser
  flæskesvært at svinde ind mens man blot må se på
mens sulten driver rovdrift på mine egne øjne
jeg ku spise hende på første række
jeg kunne spise hende på første række
jeg ku spise et eller andet

og en bi med en bog i hånden
landede på min håndflade
og gav sig til at læse
de spastiske bevægelser lod ane at det var Camus
eller Frantz Beckerlees erindringer
men den skyggede hele tiden for skriften
så det var svært at se den over skulderen

jeg tog en slurk vand fra en kande
jeg er sikker på
at jeg tog en slurk vand
som jeg hældte op i en kop
eller i et glas
ihvertfald kunne jeg sé vandet
slurk
vand
slurk
slurk
jeg er tørstig igen
jeg er sikker på jeg er tørstig igen

måske havde hun ikke behøvet gøre det
men efter hun havde lænet sig frem
så hendes bryster kortvarigt kunne finde hvile på bordkanten
lænede hun sig tilbage
så de kunne stritte frit
det gjorde de så fint
så fint

klokken

klokken ringede
klokken ringede og den blev ved med at ringe den måtte have sat sig fast eller nogen stod på knappen eller det var en alarmringning og nogen havde sat noget i klemme i kontakten eller var i panik og kunne ikke finde papiret med de rette signaler og holdt derfor bare knappen i bund i håb om at nogen ville fatte det eller bare blive så irriterede at de ville forlade bygningen hvad kunne der dog være sket i dét øjeblik?
jeg ved det ikke
det er jo et fredeligt land
og brande går jo ikke så hurtigt som man tror

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel

Biorytmer

F 14 [-]
E 4 [+]
I 21 [-]