pilen hvisker
til sin moder
at den er en kurv
en skål
rammen på en tromme
men ingen
kommer dén vej forbi
og høster den unge pil
tørrer den
iblødlægger den
fletter den
og bærer den med sig resten af livet
pilen
bliver til sin moder
og sætter selv skud
tilbage
til toppen