lørdag
UGE 11

 

de passerer ikke hinanden
de følges ikke ad

de mødtes ikke
kan derfor ikke skilles

længslen er typisk
tom for retning
håndslag på håndslag
der vindmøller luften og køler dem af

livet er
ikke begyndt
dér hvor de bor
verden kalder dem til vækkelse
  hele tiden
men de lystrer ikke
livet begynder når
de går hver til sit

hør her!
  og de hører
men verden er jo dem
hver især den hele
ingen busser fører noget andet sted hen
alle steder findes
når de tænker på dem
når de forlader dem
men aldrig
mens kroppen er der

denne kraft betaler de for
uden at vide det
  uden at ville
de kysser bare
mens de kysser
så længe mundene passer til driften
så længe driften passer til verden
så længe verden er
  uforstyrret dag

 

tilbage til toppen