torsdag
UGE 11
brædderne er fulde af øer og ansigter
gennemskårne og halverede
det er synd
at jeg må skabe dem hele
ved at se på dem
og mellem dem
ind til naboens grund
de skulle have været et træ
eller flere træer
mange træer en hel skov
af træer
jeg kunne gemme mig i
og blive bortei det nærmeste ansigt
ser jeg mig selv som i et spejl
trefløjet i profil
næsen
den buede brede ryg
hagen der vil frem uden at stikke
skægget
der skærmer mit bryst
mod solens blik
håret
som et dyr med pigge
årringene cirklende
min aura
der forplanter sig
til resten af brædtet
bølgende ringe der breder sig
og bliver linier og figurer og ansigter
en del af
forbundet til
hele brædtet i helhed
pludselig!
de skulle ikke have skåret det brædt op
blot for at bygge stakit
de skulle have bygget en trappe
eller et udsigtstårn
eller en kiste
så ingen gik alene i døden
jeg ville gerne have været dét træ
jeg ville ikke have været alene
hér med mine tanker
nogen ville have hævet sig op over skoven
og fundet glæden
deroppe og
ved at være nede igen
glæden
den er ikke sådan at finde
måske en trappe er det bedste?lige pludselig
vil jeg bygge en trappe
pludselig
vil jeg plante en skov
lige her
og så
så vil jeg fare vild
og vente længe på
at blive fundet
