torsdag
UGE 10

give Kolding Poul Borum; Kolding II

 

Ikke straks er jeg steget af toget i Kolding
før regnen begynder at falde
som tårer fra en tørstende alkoholiker

Jeg er sgu sen på den
- hvad fa'en laver jeg i Kolding
på en onsdag inden forår
4 timer fra min fødeby og trygge havn?

Jeg må jo været blevet sindssyg
ville givet have løst billet til Kastrup
hørte sikkert perronnummeret forkert
måske kaffen på spor 4 er bedre end på spor 6
men det ville jo kræve et forhåndskendskab
- hvad fa'en laver jeg i Kolding
mens det regner?

Jeg tænker på
hvad Poul Borum ville have sagt
hvis han havde været ved bevidsthed:
Du har for mange alliterationer, knægt
- sådan er det ikke i Kolding centrum
hvis du ved hvor dét er

Jeg aner ikke hvor Kolding centrum er
- ved nogen dét?
- ér det muligt at vide?
kan man bare gå
og så nå midten
den rette tid og sted?

Poul Borum er sikkert våd midt i Kolding
ved bevidsthed eller helt fra den
men jeg
jeg kommer i stigende grad fortsat for sent
midt på perronen
et endnu ukortlagt sted i Jyllands midte

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel