onsdag
UGE 09

mens jeg drukner katten

 

mens jeg holder katten ned i spanden
tænker jeg på
hvad den kunne
være blevet til
måske den største musejæger
i husets historie
måske røgalarm
på en skødesløs dag
dyret der venter på min datter
når hun kommer fra skole
mor til 20 killinger
eller far til 200
katte avler katte
og dét har de gjort i 5000 år og
slægten fortjener at gå videre
grib ikke ind i naturens gang men
jeg ér jo naturen
for katten og
jeg spiser kød
jeg spiser planter
jeg ånder af luften
og drikker af vandet
jeg tilhører naturen og
det er min natur at være rationel
og drukne katten
for at føjes min natur
hvorfor skulle jeg ikke drukne katten?
hvad skulle motivere mig til at lade være?
at nogen vil savne den?
det vil de ikke
at nogen vil passe og pleje den?
Inges kattehjem i København!?
at den kan fange mus og vække familien til branden
og tage imod min datter
når hun kommer fra skole?
jeg HAR jo ikke nogen datter endnu
så måske netop dérfor!?
måske som billede på håbet
og ønsket
og længslen
en lille kattekilling
der vokser sig stor
mens jeg venter på min datter
der får killinger
mens jeg venter på min datter
der får flere killinger
mens jeg venter på min datter
der fanger mus og frelser familien
og

 

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel