tirsdag
UGE 09

 

det ér ikke det du tror
det er ikke mælkebøtter på dit bord
det er ikke
sjælens skygge jeg kaster
for jeg går dig i møde på hver en trappe jeg kan finde
du kommer ned ad trappen
og jeg stryger gelænderet
hele vejen op
og det er ikke vasketøj der blafrer
mellem murene
det er ikke katte der hyler på dit tag
det er ikke længsel der bærer mig
fra dag til dag
for det gule blink er udrykningsblink
genskinnet i mine tårer er ikke af glas
lydene i din kjole er hvide som stoffet
jeg bæres mod dig igen og igen
som du var blevet væk
og det er ikke noget du forstår
eller skal flytte dig imod
det er dagenes kommen og gåen
i vores palads

 

 

tilbage til toppen