hvor mange
har ikke siddet
på en høj
eller på et bjerg
med den overskyede himmel over sig
og Jordens landskab spredt ud
for sine fødder
for sine tanker
og tænkt:
hvad skal vi dog
med evnen til at
forestille og indleve og
tænke os til
når vi aldrig
kan gå i en andens
sko
føle en andens kærlighed
og sorg
vandre i andres landskaber
kendte af skridt og ømhed
stå på en andens
bjerg
og se ud på det vante?
Hvad skal vi bruge den til
denne forbandede evne til at se
uden at have mere for øje end det kendte
hvorfor
skal vi kunne tænke
og blive alene
på gråvejrsdage
blot ved tankens magt
hvad skal det til for?
Hvad er det egentlig
at vi kan se?
revideret 09.02.00
tilbage til
toppen