tirsdag
UGE 05

 

i dag er jeg så søvnig
at jeg falder i søvn i sengen i morgenmaden i gaden i bussen
    selv om
    jeg ikke kører i bus

og der sidder en dame ved siden af mig
Hun er der slet ikke!

og da en hund begynder at gø
vil jeg bare af
men det kan jeg ikke
og begynder at trave op og ned
op og ned
op og ned mellem mellem fremmedfolk
    aldeles uvelkomne
    som om vi alle er på vej til et bedre sted
hvad skulle det være
men uh det gyser
men det må vel være igen
der menes
    finde det igen
op og ned
    det kan jo være jeg vågner af det her mareridt
det kan jo tænkes at jeg
op og ned at jeg
kommer til kaffe
og smøg
     med solstribe på maven
det kan da tænkes
og således ikke
de har ikke hentet mine hjerteklapper endnu
de virker stadig
det er mig

blot ikke i bussen
blot ikke blandt chauffører på bagsædet
blot ikke med chaufførerne med læderremme og læderbukser
og motoroliestand og seje kasketter med hvide bogstaver der staver "henry"
og en er udklædt som fyrtårn
og en anden som hund
den Forbandede Hund!
    hvem har sagt man må medbringe hunde i drømme?
    og er der ingen, som pudser ruderne hér mere?
man kan jo ikke se noget udenfor
jo jeg kan se mit eget ansigt
det er da meget venligt
sikke det glor
men jeg tror ikke det er udenfor
     det er utroligt
hvad man kan observere eller konversere om
blot man holder sig til dét øje og øre og kender
og straks skynde sig udenom
snige sig videre

Og kan jeg vare mig
    kan jeg? jeg rækker ud
jo, hånden støder mod glasset
møder en anden hånd dér der presser lige så hårdt igen
som jeg maser på dén
og vi kommer ingen vegne - den vil ind
og jeg vil ud
men jeg vil heller ikke bytte plads
her er varmt nu og
jeg er så
søvnig jeg er så
søvning jeg
er så
jeg er så

jeg er så

 

 

 

tilbage til toppen