onsdag
UGE 04

 

Tillad mig den frihed at viderefortælle en historie:

Lad os kalde ham "Asger". Asger var 13 år gammel og med sine hippiede forældre på besøg i et hippie-kollektiv et eller andet sted i Jylland. Der er kæmpe fest.
    Da alle voksne er tumlet omkuld af røg og sprut og en lang nat med musik og lege, er Asger den eneste ud af samtlige børn og voksne, der er lysvågen. Og hvad fanden skal sådan en knægt lave tidligt om morgenen på en gård langt ude på landet, omgivet af hjernedøde voksne?: Han ser sig naturligvis omkring. Og dér på kommoden spotter han nogle bilnøgler, som efter mange forgæves forsøg blandt bilerne på gårdspladsen viser sig at passe til et folkevognsrugbrød, et stort skrummel med "Skov- & Naturstyrelsen" prentet i langstrakt skrift på siden.
    Asger er en tidlig voksen knægt, så han kan sagtens nå pedalerne, og da han først sidder dér bag rattet, er der ikke langt til beslutningen om lige at tage en tur rundt på gårdspladsen. Men det er søreme nemt at føre bil, så han udvider lige aktionsradius en smule og lidt til og lidt til og inden han har set sig om, er han drejet væk fra hovedvejen og på vej ind i en kæmpe plantage ad en ganske smal vej.
    Vejen har tilsyneladende ingen ende, så han beslutter at vende bilen og køre tilbage, inden nogen vågner og får nys om hans lille eventyr. Men nu har han ikke lige haft tid til at gøre sig bekendt med hverken bakgearet eller kunsten at vende på en femøre, så selvfølgelig havner han i grøften. Dér hænger han, med forhjulene en halv meter over jorden og røven godt plantet i den jyske fugtige muld.
    Gode dyr er rådne nu, men Asger er, som historien viser, ikke sådan til at slå af pinden. "Jeg er jo på landet; ergo må der være en gård i nærheden, og hvor der er en gård, må der være en bondemand, og en bondemand... han har selvfølgelig en traktor". Han begiver sig straks ud for at finde sin gård.
    Det er måske ikke bemærkelsesværdigt, at han inden længe finder en gård, men hér klokken 5 om morgenen kommer søreme bondemanden ud af stalden, præcis som Asger træder ind på gårdspladsen; Asger styrer lige hen til ham. "Goddaw, jeg hedder Asger," præsenterer han sig, "jeg er fra Skov- & Naturstyrelsen. Jeg har haft et mindre uheld med min bil. Ku' du måske...?"
    Bondemanden står tavs overfor ham længe, mens han kigger op og ned af ham. Og efter en evighed nikker han kort. "Ah ska' liwe wær færdi' mæ æ gris'".
    Asger får den næste halve time på gårdspladsen til at gå med at forsøge at undgå landlivets mange muligheder for at blive møjbeskidt. Og så kører de da også på bondemandens traktor, ud på plantagevejen, sætter en kæde i VW'en og får den op af grøften med et snuptag. Og bondemanden vil hverken høre tale om tak eller penge eller noget som helst andet. Så da vejen bliver bredere og Asger kan komme til at overhale traktoren, smiler og vinker han som tak, men får kun et studst nik tilbage fra bondemanden. Det var dog utroligt med de bønder, tænker Asger.
    Nu er der jo gået noget tid, men han finder tilbage til kollektivet uden problemer, får sat bilen tilbage samme sted - der er ikke en skramme eller bule nogen steder på den - lægger nøglerne tilbage på kommoden og går i seng som den sidste i et hus, der stadig snorksover.
     Han vågner ud på eftermiddagen som den allersidste. På vej ud til badeværelset møder han sin ældre søster, der hilser ham med et knus og et "How, Hiawatha! Du var sgu go' i går på dén tromme!", men det er først efterfølgende først på ansigtet i spejlet, at det går op for ham, at han ikke nødvendigvis har fået bekræftet alle sine fordomme om jylland og jyske bønder, men stensikkert har bidraget med nogle helt friske om "de dær Køwenhavnere", der kommer 5 kilometer udenfor storbyen, og straks begynder at te sig som vilde... Og så begynder han at grine. Han griner så voldsomt, og så længe, at de voksne, der kommer forbi badeværelset, højlydt begynder at debattere hvor fuldstændig uansvarligt det er af hans forældre at lade ham ryge hash i så ung en alder, bare se, han har ikke engang fået vasket krigsmalingen af ansigtet, inden han gik i seng! Men Asger... han bare griner og griner.

Skulle du selv have en god historie at dele, gør jeg den gerne tilgængelig på en særskilt side. Send den hertil.

tilbage til toppen