af elg er du kommet

mandag
UGE 03

 

jeg er fuld af svensk dis
mit hjerte er ved at SPRÆNGES af graner
jeg kunne tage kullen på mig som forklæde og
lægge arm med stortrollen
  og spotte ham for at give op mere end halvvejs
  om lidt letter jeg
med kurs mod de tusinde søers land
og når jeg har kølet mine fødder
i vand der aldrig har set solen
vil jeg fortsætte nordpå
mod isen og sneen
og favne polen til smelt

jeg brænder op
  i menneskeligt fællesskab
    der rækker ud over sproget
jeg vil være født i Sverige
og fare vild i en granskov
og bliver tromlet ned af en elg
og køre i volvo 500 km uden at møde et eneste levende menneske
jeg vil mærke følelsen af at være fuldstændig alene
høre lyden af stilhed
tænde et lys
  der aldrig har været tændt
  jeg vil gå til
og vide at det sker

bjergland
skovland
søland
land fuld af skygger og dyr
bliv ved med at synge
syng til jeg segner
  i dine arme

tilbage til toppen

 

til Cirkel