når norner krager
torsdag
UGE
02
det er svært at høre
hvad det er hun kagler
men hun dikkedikker med sin finger
mens hun tandløst griner
denne vej
denne vej
til klip paryk og trim
denne vej
jeg kender hende ikke
gør du ikke!
siger hun så
jeg kender hende ikke
ikke ansigt gamle fjæs
rådne pløkker i sin mund
rynker som en pløjet mark
tjavser
kender hende ikke
vil du ikke kende
siger hun så
og skaber kroppen om
jeg kender kroppen
dens form og ansigt
men ikke med min kærlighed
ikke sjælen
ikke kroppen som den er i dag
blændværk
vig fra mig din gamle krage!
krage mig!
hun stopper med sin skiften
jeg vil dig alting godt
du kan få tiden
hele tiden hvis du vil!
men jeg VIL
ikke
ikke det forgangne
som om det altid ér
skab mig en ham
at gå igennem verden i
hvis du vil gi mig noget
bjæffer jeg af hende dér
gi dig?!
kagler heksen
gi dig?!
jeg vil ha og ikke gi
men jeg vil ha hvad du kan li
og jeg vil ta det
hvis jeg vil
og jeg kan det at du ved det
sådan hér
og så er jeg heksen
og hun er mig
og hun kan stadig alt og jeg
kun mig
hva så hva så
hvodden føles det?
så hvem er jeg og hvem er du?
men jeg har luret heksen
hun er min nar
og hvis jeg går så har jeg
vundet æren
og tabt alt andet
og derfor står jeg
tavs
hun skratter lidt
bruger stemmen grimt
jeg hører hvad jeg vil
og ser mig lidt omkring
mens heksen spotter mig
her er
kun ingenting
at fokusere på
kun ingenting
det er et skrækkeligt syn
for sådan en som mig
hør heks
for heks dét er du
jeg vil dig alting godt
men jeg vil dig helt alene
vil du gi mig dig
eller skal jeg
ta dig selv?
ta mig
ta mig
skratter heksen dér
som bruger af min krop
jeg er jo dig
jeg tager heksen
og holder hende
fast i favnen
og hun spræller lidt
men giver så slip
og så sker der ikke mere
en krage skratter tæt ved huset
månen vandrer over himlen
regnen gennembløder mig og
alting
alting er forbi
det er min aften
min morgen
min dag i lys og dag i mørke
hvem ville nogen godt
hvis ikke hende
gamle krage
kom tilbage
jeg gir mig
tag blot mig
men hun kommer ikke
mens jeg taler
