mandag
UGE 02

 

jeg drømmer

jeg ligger og sover
da det ringer på døren
jeg er udmattet ud over alle grænser
og lukker ikke op

men det ringer atter på døren
en hidsig hvæsen
der lige akkurat skrider ind over hvad nogen kan tillade sig

og dét vækker mig
i næsten en fuld bevægelse kommer jeg op at stå
bliver så svimmel og må gribe væggen
så jeg kan vakle til dørtelefonen
og morse hoveddøren op lige så irriterende længe den anden vej

jeg flår døren op i ansigtet på
en mand og en kvinde jeg ikke kender
en mand med et kamera og en kvinde
med håndtaske og den største blyant i hånden
jeg har set
jeg er et spørgsmålstegn
ja!?

ja de er fra Bo Bedre
de skal fotografere mit hjem
sige hun og ser ned af mig
og jeg følger hendes blik ned over min brystkasse
ned over dellen til boxershorts'ne
til pletten med indtørret sæd
indtil hun lukker for sit syn

kom indenfor siger jeg og går til side
de træder indenfor kameramanden først
med blikket til alle sider
han griner fjoget og fisker en cigaret frem
vipper rock'n'roll med hovedet og ruller med øjnene
skriveren forsøger at undgå at røre mig
hun snurrer rundt et par gange for at pejle vejen
og stiller sig i stuen
med lige langt til alle vægge og armene over kors

hvor vil I begynde siger jeg
jeg peger ud i køkkenet på tallerknerne
eller kontoret
på stablerne
WC'et
støvmiderne og dryppepletter på det malede gulv
hvor vil I begynde?

og hér er det drømmen bliver virkelig mærkelig

skriveren lægger an til skrivning med sin blyant
hiver en stor blok op af tasken
og mens kamramanden begynder at rigge lys til
som han føder ved at flå min sikringstavle fra hinanden
sender hun mig det mest ægte smil
hvis jeg nogen sinde før har set et ægte smil
og spørger
og hvordan begyndte det hele så?

pludselig er jeg badet i lys
temperaturen i stuen springer 5 grader
slagskyggerne lægger sig i flokke overalt
tøjbunkerne ligner ristererrasser mellem høste og så
jakker og frakker bliver 3-dimensionelt parate til selv at gå ud
og hvert et lille støvkorn er omgivet af en stråleglorie
jeg næsten vil kalde diamant
jeg kan ikke se hende
og heller ikke ham
de er begge gemt bag lyset

jeg skulle have været performer
tænker jeg
og har alvorligt lyst til en smøg
men der er et dørtrin imellem mig
og det andet rum

et øjeblik
falder det mig ind at sige
og jeg bakker ud i køkkenet efter min tandbørste
jeg finder den først da jeg har flyttet adskillige tallerkner og glas
men med dén i hånden føler jeg mig mærkeligt styrket
og tilbage i stuen under lyset siger jeg
mens jeg tørbørster min overmund
ne benynte mæn a na bev fønt

og så husker jeg ikke mere
det har sikkert været en drøm
tænker jeg
og vil skrive den ned da jeg opdager at jeg har hendes
kæmpe
blyant i hånden
nej den har snoet sig omkring mit håndled
og er i færd med at tatovere min pikhud
med telefonkrusseduller og bonmot'er
jeg tror jeg skriger
men drømmen slutter ikke hér

 

tilbage til toppen